Størst af alt er kærligheden er Årets volleyballbillede 2020

Et billede kan sige mere end tusinde ord. Men hvis bare det ene ord er ’ja’, så behøves der ikke siges mere. Dette frieri er kåret til Årets volleyballbillede 2020. Normalt gælder det en sejr og 3 point, når der spilles Volleyliga i Korsør Hallen. Men der var meget mere på spil den 28. november,…

| Foto: Søren Hansen

:


Et billede kan sige mere end tusinde ord. Men hvis bare det ene ord er ’ja’, så behøves der ikke siges mere. Dette frieri er kåret til Årets volleyballbillede 2020.

Normalt gælder det en sejr og 3 point, når der spilles Volleyliga i Korsør Hallen. Men der var meget mere på spil den 28. november, da Volleyklubben Vestsjælland mødte Amager VK i damernes Volleyliga.

Efter kampen, som VK Vestsjælland i øvrigt vandt med 3-0, stod de to hold overfor hinanden og sagde tak for kampen. Her sneg Rolf Meedges sig op bag VKV-spillerne og faldt på knæ for Gülcin Cartilli.

Det udløste et ’ja’ og stor jubel i hallen.

Dommerpanelet i Volleyball Danmark har blandt alle indsendte billeder i konkurrencen valgt dette til Årets volleyballbillede 2020.

Der er Volleyball Danmark landsholdsmerchandise på vej til Søren Hansen.

Del nyhed

LÆS OGSÅ