Stine Gørtz trækker sig fra bestyrelsen

Bestyrelsesmedlem og medlem af Forretningsudvalget Stine Gørtz træder ud af bestyrelsen i Volleyball Danmark med øjeblikkelig virkning grundet prioriteringer af ressourcer. Erik Kreutzfeldt overtager posten i Forretningsudvalget. Volleyball Danmark takker Stine Gørtz for sit arbejde i bestyrelsen, hvor hun blev valgt ind i maj 2017. ”Jeg har været rigtig glad for vores samarbejde og er…

| Stine Gørtz nåede at være medlem af bestyrelsen i Volleyball Danmark i 3½ år. Foto: Hamistolen

:


Bestyrelsesmedlem og medlem af Forretningsudvalget Stine Gørtz træder ud af bestyrelsen i Volleyball Danmark med øjeblikkelig virkning grundet prioriteringer af ressourcer. Erik Kreutzfeldt overtager posten i Forretningsudvalget.

Volleyball Danmark takker Stine Gørtz for sit arbejde i bestyrelsen, hvor hun blev valgt ind i maj 2017.

”Jeg har været rigtig glad for vores samarbejde og er fortrøstningsfuld med den professionalisme, de kompetencer og det engagement, der er i bestyrelsen i forhold til jeres fremtidige udvikling,” siger Stine Gørtz.

Hun udtræder således også af Forretningsudvalget, og bestyrelsen i Volleyball Danmark har besluttet, at Erik Kreutzfeldt indtræder i Forretningsudvalget i stedet.

Dette blev besluttet på bestyrelsesmøde onsdag aften.

Dermed består Forretningsudvalget af Mads Olsen (formand), Jørgen Bentzen (næstformand), Morten Refsgaard (økonomiansvarlig) og Erik Kreutzfeldt.

VOLLEYBALL DANMARKS BESTYRELSE
Mads Olsen, formand og FU-medlem
Jørgen Bentzen, næstformand og FU-medlem
Morten Refsgaard, økonomiansvarlig og FU-medlem
Erik Kreuzfeldt, bestyrelsesmedlem og FU medlem
Robert Mikelsons, bestyrelsesmedlem
Kristian Holst, bestyrelsesmedlem
Dorthe Windeleff, bestyrelsesmedlem

Del nyhed

LÆS OGSÅ