Her er semifinalerne til DM i beachvolley

Vejret var lige så alsidigt som spillet i sandet ved førstedagen af DM i beachvolley på Amager Strand, hvor seed 2 hos herrerne og seed 3 hos damerne ikke er med, når der skal uddeles medaljer. Der var på forhånd lagt op til en spændende lørdag i sandet på Amager Strand, hvor finaleholdene havde meldt…

| Cecilie Køllner Olsen og Sofia Bisgaard er klar til DM-finalerne søndag.

:


Vejret var lige så alsidigt som spillet i sandet ved førstedagen af DM i beachvolley på Amager Strand, hvor seed 2 hos herrerne og seed 3 hos damerne ikke er med, når der skal uddeles medaljer.

Der var på forhånd lagt op til en spændende lørdag i sandet på Amager Strand, hvor finaleholdene havde meldt DM-finalerne helt åbne.

Det lunefulde og omskiftelige danske sommervejr satte sit præg på begivenhederne, men der blev fightet igennem for at booke en billet videre til semifinalerne søndag.

Da den sidste bold blev sendt i sandet lørdag aften, kunne følgende hold se frem til at kæmpe om DM-medaljer.

Seed 2 i lørdags-exit
I den første semifinale hos herrerne skal Jacob Stein Brinck/Mads Rosager op imod de regerende danmarksmestre Jacob Cordua Stormly/Nicolai Houmann.

Mens Brinck/Rosager gjorde rent bord med to 2-0 sejre, tabte Stormly/Houmann deres første kamp ved DM med 1-2 til Bo Søderberg/Mads Møllgaard.

Der var dog ingen slinger i valsen i de to efterfølgende kampe, hvor Stormly/Houmann først slog brødrene Sebastian og Rasmus Mikelsons og senere Daniel Thomsen og Peter Jensen med 2-0. Dermed er seed 2, Thomsen/Jensen ikke videre til semifinalen søndag.

I den anden semifinale hos herrerne møder Anders Lammert Hartmann/Kristoffer Abell brødrene Oliver Venndt Kaszas/Sebastian Venndt Kaszas.

Netop de to hold mødte også hinanden i deres første kamp lørdag, hvor Hartmann/ Abell vandt 2-0.

Seed 3 sagde farvel til sidst
I den første semifinale hos damerne står Signe Zibrandtsen Haaning/Anneka Hastings ansigt til ansigt med Asta Kjærgaard/Simone Marie Okholm Hansen.

1. seedede Haaning/Hastings snuppede to 2-0-sejre, mens Kjærgaard/Okholm som seed 5 leverede lørdagens største overraskelse, da de i dagens sidste kamp ekspederede 3. seedede Søndergård/Mellmølle ud med en 2-1-sejr.  

I den anden semifinale hos damerne står Cecilie Køllner Olsen/Sofia Nørager Bisgaard over for Freja Holme Barkler/Charlene Manuella Mayo Johnsen.

Olsen/Bisgaard er noteret for to 2-0-sejre, mens Barkler/Johnsen først sikrede sig semifinalebilletten ved at besejre Stief/Kjelstrup 2-1 i deres tredje kamp lørdag.

Hvis du vil følge DM-finalerne fra Amager Strand kan du læse mere om billetter her
Volley TV streamer alle kampe fra Centre Court fra DM-finalerne fra Amager Strand. 

Alle resultater uploades løbende under turneringen på Latourna her.

Kampprogram søndag
10.00: Semifinale 1 (herrer): Jacob Stein Brinck/Mads Rosager vs. Jacob Cordua Stormly/Nicolai Houmann
11.00: Semifinale 2 (herrer): Anders Lammert Hartmann/Kristoffer Abell vs. Oliver Venndt Kaszas/Sebastian Venndt Kaszas
12.00: Semifinale 1 (damer): Signe Zibrandtsen Haaning/Anneka Hastings vs. Vinder Kamp 9
13:00: Semifinale 2 (damer): Cecilie Køllner Olsen/Sofia Nørager Bisgaard vs. Freja Holme Barkler/Charlene Manuella Mayo Johnsen
14:00 3.-4. plads (herrer)
15.00: 3.-4. plads (damer)
16.00: DM-Finale (herrer)
17.00: DM-Finale (damer)

Del nyhed

LÆS OGSÅ