City Volley

Mange flere der spiller volleyball i Danmark? JA TAK! Det er præcis det, som Volleyball Danmark med City Volley skal arbejde med. Med DIF i ryggen starter Volleyball Danmark City Volley op, og vil have fokus på at få flere til at spille volleyball – i første omgang i landets tre største byer. Med City…

:


Mange flere der spiller volleyball i Danmark? JA TAK!
Det er præcis det, som Volleyball Danmark med City Volley skal arbejde med. Med DIF i ryggen starter Volleyball Danmark City Volley op, og vil have fokus på at få flere til at spille volleyball – i første omgang i landets tre største byer. Med City Volley vil ugentlige volleyball arrangementer blive afviklet i alt fra parker og på pladser til på sand og i haller.

Over det næste års tid vil folk i København, Aarhus og Odense i høj grad blive mødt af volleyball i byerne. Med støtte fra DIF har Volleyball Danmark fået mulighed for at udbrede kendskabet til sporten samt at få tilknyttet flere medlemmer til både klubber samt forbund.

Faste ugentlige arrangementer
Til City Volley inviteres alle ud for at spille volleyball. I sommerhalvåret spilles der uden for i byens parker, på sandet eller på byens pladser, mens der i vinterhalvåret spilles inden for i hallerne. Med City Volley arrangeres flere faste ugentlige begivenheder, hvor hyggen og fællesskabet vil være i centrum. Det vil være Volleyball Danmark, som afvikler og står for alt logistisk i forhold til hvert arrangement.

”Med City Volley vil vi forsøge at sælge og brande volleyball lidt friskt og kækt. Vi vil lægge vægt på det hyggelige samt det uforpligtende. Til City Volley kan man bare komme og gå, når det passer. Man kan sige, at vi lidt bliver volleyballs svar på et fitnesscenter, hvor du bare kommer, når du vil”, siger udviklingschef Christina Attrup Juhl.

App, hjemmeside og sociale medier
”Vi har tilknyttet en app og en hjemmeside med forskellige fleksible betalingsløsninger. I første omgang vil alle arrangementer dog være helt gratis. På appen og hjemmesiden forsøger vi at vise volleyball frem med lidt anderledes billeder, der er sjove og hyggelige, og som har mere fokus på omgivelserne frem for korrekt teknik og kampsituationer. Derudover vil vi være ekstremt synlige på de sociale medier, så både City Volley-deltagere og interesserede deltagere forhåbentlig vil føle sig som en del af et større, uforpligtende fællesskab,” siger projektleder for City Volley Sebastian Mikelsons. Han fortsætter: ”Vi ønsker med City Volley at række ud til folk, der endnu ikke ved, at volleyball vil blive deres fortrukne fritidsinteresse. Vi ser et kæmpe potentiale for at få solgt volleyball ind til unge mellem 18 og 35, der gerne vil spille volleyball og indgå i et fællesskab på meget fleksible vilkår.”

Se hjemmesiden for City Volley her. Eller find City Volley på Facebook.

Muligheder for klubber
”Vi vil rigtig gerne tilknytte deltagerne til City Volley. Men vi vil allerhelst sende alle deltagere videre til en af vores mange klubber. Vi håber, at klubberne med City Volley ser muligheder for at få nye spillere via den indsats, der lægges. Vi er i dialog med alle klubber i de tre byer og sikrer os, at alle får mulighed for at byde ind som den specifikke klub ønsker det. Idéerne og mulighederne er mange og vi ser frem til at samarbejde med alle interesserede klubber,” siger Sebastian Mikelsons

Ønsker du at høre mere om City Volley, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Sebastian Mikelsons på 26 82 69 69 eller smi@volleyball.dk eller udviklingschef Christina Attrup Juhl på 51 92 32 54 eller chr@volleyball.dk.

Del nyhed

LÆS OGSÅ