Danish Beachvolley Tour udvider: Flere ungdomsstævner end nogensinde før

Landets unge beachvolleyspillere får rig mulighed for at dyste i sandet sommeren over. Den danske beachvolley tour udvider nemlig på ungdomssiden, hvor der i år kommer flere ungdomsstævner end nogensinde før. Når vi til maj tager hul på årets Pepsi MAX Beachvolley Tour bliver det med hele 10 ungdomsturneringer og et afsluttende ungdoms DM-stævne på…

| Flemming Patulski

:


Landets unge beachvolleyspillere får rig mulighed for at dyste i sandet sommeren over. Den danske beachvolley tour udvider nemlig på ungdomssiden, hvor der i år kommer flere ungdomsstævner end nogensinde før.

Når vi til maj tager hul på årets Pepsi MAX Beachvolley Tour bliver det med hele 10 ungdomsturneringer og et afsluttende ungdoms DM-stævne på plakaten; og dét er ikke en tilfældighed.

”Vi ser en stigende interesse for beachvolley blandt ungdomsspillere – både dem, der træner det specifikt, med også dem, der primært har spillet indendørs. Det har derfor været en stor prioritet for os at give ungdommen flere muligheder for at deltage i stævner rundt omkring i landet hele sommeren over,” udtaler sportskonsulent i Volleyball Danmark, Peter Morsing.

”Der er generelt flere dedikerede ungdomsturneringer på årets tour. Men vi er særligt glade for, at der også ved de store stævner i f.eks. Hvidbjerg og Hornbæk nu bliver oprettet ungdomsrækker. På denne måde kan de unge spillere få en fed weekend med en masse kampe og samtidig skimte lidt til ”stjernerne” i eliterækken,” fortsætter han.

Få det fulde overblik over alle ungdomsturneringer nederst i artiklen.
Facebooksiden Danish Beachvolley Tour vil der også blive oprettet begivenheder for alle ungdomsstævner.

Ungdommen i centrum til DM
Sommeren ungdoms tour afsluttes med et storstilet ungdoms DM på Amager Strand, hvor landets unge spillere skal dyste om medaljerne i U14, U16, U18 og U21.

”Hvor ungdoms DM’erne førhen har været lidt i skyggen af elitens Tourfinale og DM, kommer vi i år til at sætte ungdommen i centrum med et dedikeret ungdoms DM på Amager Strand. Vi kommer med vores store Pepsi MAX setup med sponsorer, tribune og Center Court – og her bliver det altså ungdommen, der kommer til at være i fokus,” forklarer Peter Morsing.

”Det bliver helt sikkert en fantastisk weekend på Amager Strand, hvor ungdommen virkelig får lov til at udfolde sig i de fedeste rammer. Der bliver hård konkurrence om pladserne til DM, da vi år for år ser et stigende niveau hos ungdomsspillerne. Så jeg er sikker på, at vi får en masse fantastisk ungdomsbeachvolley at se hele sommeren.” afslutter han.

UNGDOMSTURNERINGER 2020:

  • 21. MAJ: Aarhus Challenger
  • 07. JUNI: Odense Ungdomsturnering
  • 13. JUNI: Ikast Ungdomsturnering 1
  • 13.-14. JUNI: Ishøj Ungdomsturnering
  • 20. JUNI: Copenhagen Master
  • 21. JUNI: Ikast Ungdomsturnering 2
  • 27. JUNI: Kolding Ungdomsturnering
  • 11. JULI: Pepsi MAX Grand Slam – Hvidbjerg
  • 18. JULI: Hornbæk Semifinalestævne
  • 25. JULI: Kerteminde Semifinalestævne
  • 1.-2. AUGUST: Ungdoms DM – Amager Strand

Læs mere om ungdoms beachvolley her
Find Volleyball Danmarks propositioner for ungdoms beachvolley her.
Find link til ungdomsranglisterne her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ