Peter ”Rantzen” Lorentzen er Mikasa Danmark Årets Ildsjæl

Den utrættelige ressource og uundværlige medlem af Gentofte Volley, Peter Lorentzen – af mange kendt som ”Rantzen” – blev lørdag aften hædret med titlen som Mikasa Danmark Årets Ildsjæl ved Dansk Volleyball Award.Rantzen er en altmuligmand i sin klub, hvor folk ikke længere kan tælle årene, som han har været med i – det er…

:


Den utrættelige ressource og uundværlige medlem af Gentofte Volley, Peter Lorentzen – af mange kendt som ”Rantzen” – blev lørdag aften hædret med titlen som Mikasa Danmark Årets Ildsjæl ved Dansk Volleyball Award.

Rantzen er en altmuligmand i sin klub, hvor folk ikke længere kan tælle årene, som han har været med i – det er som om, at han altid har været der. Rantzen er i høj grad en person, der brænder for volleyball. Han er træner og holdleder på op til flere hold i klubben på samme tid. Han er altid mand for at tage en ekstra tjans, hvis der mangler en på tjanselisten i klubben. Og så er han altid til at finde i hallen til mange kampe, hvor han hepper fra lægterne.

Hvem ønsker sig ikke en holdleder, der flytter kampe, fordeler tjanser, rekrutterer, tager statistik og vejleder nye spillere, udsender information til spillere og forældre og altid er at finde på bænken til kampe i weekenden med holdsedler, rotationssedler samt druesukker og snacks til spillerne? Han er guld værd.

Du kan være stensikker på, at Rantzen altid kører spillere hjemmefra til kamp og tilbage igen i hans klubkendte bil ”El Fordo”, som gennem utallige år har fragtet spillere til kampe i alle divisioner, serier, kidsrækker, ungdomsrækker og DM’er i hele landet. Til stævner og kampe kan du kende ham på, at han – udover at fejre hvert eneste point med en energi og gejst som er sjældent set – altid bærer rundt på en køletaske med is og drikkevarer til spillerne.

Med alle disse fantastiske kvaliteter og en ekstrem vedholdenhed gennem mange år, er Rantzen præcis det, der kendetegner en ildsjæl. For både klubben og for alle omkring ham er han en utrættelig ressource, som bare bliver ved med at give. Han er der altid, når der er brug for ham, og er så velforberedt til enhver træning og enhver kamp eller event, så man ikke er i tvivl om, at han har styr på alt. Han er med andre ord uundværlig, og dermed en ildsjæl som alle klubber, og især Gentofte Volley, sætter vanvittig stor pris på.

Et kæmpe tillykke til Rantzen med prisen som Mikasa Danmark Årets Ildsjæl.

Del nyhed

LÆS OGSÅ