Skæringsdatoen for en række ansøgningsfrister nærmer sig. Samtidig er der opdaterede reglementer for den kommende sæson.
Klubber med hold i Danmarksturneringen bedes være obs på nedenstående tidsfrister:
16. februar – sidste frist for:
- Indsendelse af ambitionsplan for eksisterende VolleyLigahold ift. certificering til VolleyLigaen i sæsonen 2020-21
1. marts – sidste frist for:
- Ansøgning om wildcard hold i Danmarksturneringen
- Ansøgning om fusion / sammenlægning af to eller flere klubber
- Ansøgning om fritagelse for oprykning til en højere division
- Ansøgning om ekstraordinær nedrykning til en række lige under
1. april – sidste frist for:
- Såfremt en klub ikke ønsker, at et hold skal fortsætte i Danmarksturneringen, skal dette meddeles skriftligt til turneringsledelsen.
- Ansøgning om holdfællesskaber / fornyelse af ansøgning om holdfællesskaber, der ønskes tilmeldt Danmarksturneringen.
Opdaterede reglementer
Nedenstående reglementer er blevet opdateret i forhold til den kommende sæson. Overordnet set er de uændrede/mindre justeringer i forhold til sidste sæson dog med følgende bemærkning:
- Elektronisk indsendelse procedure i forbindelse med godkendelser, som er tilpasset praksis i sæsonen 2019-20
- Beskrivelse af hvad der betragtes som ”sportsligt unfair turneringsdeltagelse” ift. talentspillere
Reglement for Wildcardholds deltagelse i Danmarksturneringen
Reglement for Holdfællesskab for seniorhold
Reglement for dobbelt klubtilhørsforhold
Reglement for talentspiller