Alle kvartfinaler i Landspokalturneringen er nu afgjort, og fire damehold og fire herrehold har nu booket en plads ved årets Pokal Final 4, der spilles den 21.-22. februar i Aarhus.
Hos damerne blev Brøndby VK og Gentofte Volley de to første hold, der torsdag nappede en Final 4 plads, sidstnævnte efter en intens fem-sætter mod Team Køge Volley. Lørdag sejrede ASV Elite på hjemmebanen i Ceres Park – samme sted, hvor Final 4 afvikles. Sidst, men ikke mindst, tog Holte IF den sidste plads efter deres sejr over 1. divisionsholdet Amager VK, der dog kunne gå fra kampen med et vundet sæt.
For herrernes vedkommende endte torsdagsopgøret mellem Gentoftes to bedste herrehold med en sejr til Volleyligamandskabet, som således var første hold til at melde sig klar til Final 4. Lørdag fulgte ASV Elite trop med en hjemmebanesejr over Aalborg Volleyball. Søndag blev de sidste to pladser besat af Nordenskov UIF og Boldklubben Marienlyst, der begge vendte sejrrigt hjem fra deres udebanekampe.
Nu venter holdene i spænding på, at der tirsdag formiddag bliver trukket lod om hvem, der skal møde hvem i semifinalerne. Lodtrækningen foregår LIVE på Volleyball Danmarks Facebookside tirsdag den 28.01 kl. 10:00.
HUSK, at du kan spare 25% på din Final 4 billet ved forkøb.
KVARTFINALER I POKALTURNERINGEN
Damer:
VK Vestsjælland– Brøndby VK: 0-3 (19-25, 18-25, 15-25)
Gentofte Volley – Team Køge Volley: 3-2 (20-25, 25-27, 25-23, 25-19, 16-14)
ASV Elite – Fortuna Odense Volley: 3-0 (25-18, 25-17, 25-15)
Amager VK – Holte IF: 1-3 (9-25, 12-25, 25-21, 8-25)
Herrer:
Gentofte Volley 2 – Gentofte Volley: 0-3 (20-25, 17-25, 13-25)
ASV Elite – Aalborg Volleyball: 3-1 (24-26, 25-20, 25-23, 25-19)
Hvidovre VK – Nordenskov UIF: 1-3 (19-25, 25-17, 22-25, 21-25)
Ishøj Volley – Boldklubben Marienlyst: 0-3 (15-25, 20-25, 22-25)
Billetsalget til årets største volleyballfest, Dansk Volleyball Award, er også åbnet. Vær med til at fejre både bredden og eliten den 22. februar 2020 – køb din billet her.