Optakt: Gentofte jagter europæisk avancement på udebane

Efter en sensationel sejr over rumænske ACS Volei Municipal Zalau på hjemmebanen i Kildeskovshallen, er Gentoftes volleyherrer blot én sejr fra en plads i 1/8-finalen i CEV Challenge Cup. Men kan de hente sejren hjem på en svær rumænsk hjemmebane? Der var ikke mange, der havde forventet, at Gentofte skulle tage først stik hjem i…

| Gentoftes #10, Tobias Hougs Kjær, var topscorer i første opgør mod rumænske ACS Volei Municipal Zalau

:


Efter en sensationel sejr over rumænske ACS Volei Municipal Zalau på hjemmebanen i Kildeskovshallen, er Gentoftes volleyherrer blot én sejr fra en plads i 1/8-finalen i CEV Challenge Cup. Men kan de hente sejren hjem på en svær rumænsk hjemmebane?

Der var ikke mange, der havde forventet, at Gentofte skulle tage først stik hjem i 1/16-finaleopgøret mod det rumænske veteranhold ACS Volei Municipal Zalau. Alligevel lykkedes det det danske hold, at vinde det første af to opgør, og det danske hold står nu med de stærkeste kort på hånden op mod andet opgør.

”Vi forventer en endnu hårdere kamp, end den på hjemmebane. Nu da Zalau har set vores spil, kan vi kun regne med, at de er mere forberedte og spiller bedre end sidst. Vi kan nok også forvente en ret intens rumænsk hjemmebane, og Zalau – som et rutineret tophold – på ingen måde har tænkt sig at blive spilet ud af turneringen af et ungt hold som os. Så det skal nok blive en meget spændende kamp,” forklarer cheftræner for Gentofte Volley, Dan Pawlikowski

”Vi vil nok justere nogle få ting i både vores offensive og defensive spil, som kampen skrider fremad. Men vores tilgang til kampen forbliver uændret – vi skal gribe vores momentum og ikke blive afskrækket af det. Vi skal turde at være gode og holde os fokuseret på opgaven foran os. På denne måde er vores tanker på selve spillet og ikke resultatet – men det er selvfølgelig meget lettere sagt end gjort.” afslutter han.

Med 3-2 sejren på hjemmebanen, kan Gentofte sikre sig en billet til 1/8-finalen ved at vinde i Rumænien. Taber de 3-0 eller 3-1, går Zalau videre. Skulle Gentofte tabe 3-2, skal de to hold ud i et Golden Set.

CEV Challenge Cup, 1/16-finale, 2. kamp:
ACS Volei Municipal Zalau – Gentofte Volley
18. december 2019 – 18:00 (lokal tid)
Sala Sporturilor “Gheorghe Tadici”, Zalau

Del nyhed

LÆS OGSÅ