600 volleyglade ungdomsspillere deltog i rekordstort Molten Cup

600 volleyglade ungdomsspillere deltog i rekordstort Molten Cup Der har været godt gang i de vestsjællandske haller i weekenden. 600 ungdomsspillere fordelt på 69 hold gav den fuld gas i årets største ungdomsstævne, Molten Cup, som afvikles af VK Vestsjælland. Ikke mindre end fem haller i Slagelse, Korsør og Vemmelev har været i brug for…

| Foto: Christina Hesselholt

:


600 volleyglade ungdomsspillere deltog i rekordstort Molten Cup

Der har været godt gang i de vestsjællandske haller i weekenden. 600 ungdomsspillere fordelt på 69 hold gav den fuld gas i årets største ungdomsstævne, Molten Cup, som afvikles af VK Vestsjælland.

Ikke mindre end fem haller i Slagelse, Korsør og Vemmelev har været i brug for at give de ca. 700 spillere og trænere en god oplevelse både på og uden for banen. Det kræver nemlig rigeligt med plads, et grundigt fodarbejde og en stor flok frivillige at afvikle et stævne med så mange deltagere. Det kan de skrive under på i VK Vestsjælland:

“At være en del af sådan et kæmpe arrangement er super sjovt og utroligt givende. Heldigvis møder mange af de frivillige op år efter år, men glæden over at se mange nye medlemmer i klubben tage del i ansvaret til Molten Cup, er meget motiverende. Det gør mig stolt, at vi kan mønstre omkring 100 frivillige og give vores deltagere en god oplevelse.” siger Flemming Christensen, VK Vestsjælland og hovedansvarlig for Molten Cup.
 
Noget tyder på, at VK Vestsjælland godt kan vænne sig til de mange deltagere. Da stævnet startede i 2008, var der nemlig 40 hold, der deltog og tre haller i brug. I weekenden, stævnets 12. år, var der altså 69 hold og fem haller i brug, heriblandt volleyball landsholdenes hjemmebane i Spar Nord Arena. De mange deltagere gør også Molten Cup til årets største ungdomsstævne i volleyball.

Ud over hold fra mange forskellige danske klubber, besøgte de to hollandske klubber, Utrecht og Taurus Houten, også stævnet for tredje år i streg. Weekenden bød på mange spændende kampe og fantastiske dueller, og til sidst blev følgende vindere fundet:

– DU18/21: ASV/Lyseng (9 hold)
– HU18/21: VK Vestsjælland (11 hold)
– HU16: Farum-Holte (14 hold)
– DU16: Farum-Holte (16 hold)
– HU14: DHV Odense (7 hold)
– DU14: Lyngby-Gladsaxe (12 hold)

TV2 Øst har lavet dette indslag om turneringen:

Molten Cup afvikles d. 14.-15. november igen i 2020.

Del nyhed

LÆS OGSÅ