Fra den 15.-17. november dyster seks nordeuropæiske kvindehold mod hinanden i NEVZA Club Championship, der afholdes i engelske Egham. Fra Danmark kæmper Brøndby VK og Team Køge Volley med om medaljerne, når turneringen serves i gang fredag.
NEVZA Club Championship er en tilbagevendende turnering, som skiftevis afholdes i de forskellige lande i NEVZA-regionen. I år spilles turneringen som en enkelt finaleturnering i Egham, England, hvor Polonia Ladies Volleyball Club er værter.
Foruden de to danske klubber og værterne deltager tre norske hold – Oslo Volley, ToppVolley Norge og Randaberg Volleyballklubb. De seks hold er blevet fordelt i to puljer, og spiller således de indledende puljekampe fredag og lørdag formiddag. Semifinaler spilles lørdag eftermiddag, mens medaljekampene afvikles om søndagen. Se puljeinddelingen og kampskemaet her:
Der livestreames fra alle kampe via denne Facebook side: https://www.facebook.com/PoloniaLadiesVolleyball/
Desuden kan du følge de to danske hold på Volleyball Danmarks instagramprofil, hvor Team Køge Volley har takeover om fredagen og Brøndby VK har takeover lørdag.
Der bliver desværre ikke spillet NEVZA Club Championship for herrerne i år.