Nyudviklede træningsprogrammer skal give ugentlig inspiration til Kidsvolleytræningen

Volleyball Danmark har sammen med Midtjysk Volleyball Kreds, Fyns Volleyball Kreds og Sjællands Volleyball Kreds udarbejdet en række nye træningsprogrammer for Kidsvolley, som skal sendes direkte ud til den enkelte træner på mail. Første træningsprogram bliver sendt ud fredag den 15. november – tilmeld dig allerede i dag.  De nye Kidsvolley træningsprogrammer er planlagte således,…

:


Volleyball Danmark har sammen med Midtjysk Volleyball Kreds, Fyns Volleyball Kreds og Sjællands Volleyball Kreds udarbejdet en række nye træningsprogrammer for Kidsvolley, som skal sendes direkte ud til den enkelte træner på mail. Første træningsprogram bliver sendt ud fredag den 15. november – tilmeld dig allerede i dag. 

De nye Kidsvolley træningsprogrammer er planlagte således, at de er klar til at blive implementeret direkte i hallen. Træningsprogrammerne er bygget op med opvarmning, tekniske øvelser, småspil og spilrelaterede øvelser tilpasset enten level 0-2 eller level 3-4.

Ved at tilmelde sig træningsprogrammerne på mail, får man hver fredag tilsendt næste uges træningsprogram tilhørende det/de level(s) man er træner for. I mailen får man et hurtigt overblik over ugens program, mens man på www.uvolley.dk kan finde både træningsprogrammerne samt de enkelte øvelser beskrevet udførligt med billeder. På sigt vil der også komme videoer af de enkelte øvelser. Alt sammen optimeret til mobiltelefonen, så man har programmet lige ved hånden. Er man mere til papirform, kan træningsprogrammet også hentes som PDF direkte fra mailen og printes.

Tilmeld dig Kidsvolley træningsprogrammer her  

”Kidsvolley træningsprogrammerne er især en stor hjælp til forældretrænere eller nye trænere, der måske ikke kender til så mange øvelser endnu. Med de ugentlige træningsprogrammer får træneren et program at læne sig op ad, hvor de enkelte øvelser er forklaret i dybden, så træneren får opbygget et større kendskab til flere øvelser. Det kan være med til at skabe fornyet energi i træningen og måske også give inspiration til nye øvelser.” forklarer Randi Fechtenburg, sportskonsulent i Volleyball Danmark.

”Vi vil gerne blive ved med at udvikle træningsprogrammerne og tilføje nye øvelser. Vi opfordrer derfor også alle trænere til at byde ind med gode øvelser, de kender eller har udviklet. Så kommer de helt sikkert med i de fremtidige træningsprogrammer. Har man en øvelse kan man bare sende beskrivelsen, et billede af beskrivelsen eller en video af øvelsen til mig på rfe@volleyball.dk.” opfordrer Randi Fechtenburg.

Tilmeld dig Kidsvolley træningsprogrammer her  
De første programmer vil blive sendt ud allerede fredag den 15. november.

Del nyhed

LÆS OGSÅ