Sølv til DU19 ved NEVZA-mesterskabet i Finland

Efter en intens U19 NEVZA-turnering i Kuortane, Finland, vender de danske U19 landshold i dag retur til Danmark. I turneringen lykkedes det de danske DU19 piger at spille sig til en flot sølvmedalje efter en spændende finale mod Finland, mens HU19 desværre trak det korteste strå i bronzekampen mod Norge og ender på en fjerdeplads.…

:


Efter en intens U19 NEVZA-turnering i Kuortane, Finland, vender de danske U19 landshold i dag retur til Danmark. I turneringen lykkedes det de danske DU19 piger at spille sig til en flot sølvmedalje efter en spændende finale mod Finland, mens HU19 desværre trak det korteste strå i bronzekampen mod Norge og ender på en fjerdeplads.

Der har været rigeligt med boldberøringer for de unge danske U19-talenter i weekenden til U19 NEVZA-mesterskabet i Finland. Efter 19 spillede sæt, sluttede de danske DU19 piger turneringen af med en andenplads med en flot indsats i finalen mod værtsnationen Finland, som dog trak det længste strå.

”Det er naturligvis aldrig sjovt at slutte af med at tabe en finale, ikke mindst fordi vi rent faktisk troede på, at vi havde en rimelig chance for at vinde kampen. Der kan intet udsættes på pigernes indsats, de har alle budt flot ind, med de chancer vi har fået. I sidste ende blev det nok afgørende for vores præstation, at det har været en tætpakket turnering med mange spillede sæt for vores lille trup og stab.” fortæller Skafte Herskind, cheftræner for DU19.

”De danske piger har stor ære af dette års NEVZA. De har spillet imponerende volleyball og har høstet store roser fra alle de øvrige holds trænere. At tage sølvet og presse de volleykyndige finner til en turnering på deres hjemmebane er i sig selv imponerende. Taget disse talentfulde og arbejdsivrige spillere i betragtning, ser fremtiden for dansk damevolley ret lys ud.” afslutter han.

Ud over sølvmedaljen blev DU19 også hædret med en plads på Dream Team til Mikala Mogensen, og titlen som MVP for hele turneringen til Sofia Nørager Bisgaard, der begge endte på 81 point hver i løbet af turneringen og dermed klart lå i spidsen på topscorelisten.

De danske HU19 drenge lå også langt fra på den lade side. De danske drenge måtte nemlig kæmpe sig igennem hele 21 sæt i løbet af turneringen og fik undervejs problemer med både sygdom og skader på den i forvejen smalle trup. De danske drenge gjorde en hæderlig indsats i bronzekampen mod Norge, men måtte dog tage til takke med en fjerdeplads i turneringen.

”Det er et ærgerligt resultat, der ikke viser det engagement og den vilje, drengene lagde for dagen. Intet kom let til os, så vi måtte kæmpe alt, vi havde lært. Med en smal trup skal man håbe på, at man har lidt medvind i forhold til skader, men vi blev desværre tidligt ramt af uheld, hvilket begrænsede vores muligheder. Spillerne skal have stor ros for hele vejen igennem bronzekampen, men også turneringen, at hold holde høj moral og hele tiden tro på dem selv.” udtaler Simon Bitsch, cheftræner fra HU19.

Selvom det ikke blev til medaljer for de danske HU19 drenge, var der dog stadig hæder at hente. Danske Kalle Madsen kom nemlig på årets Dream Team, som den mest scorende spiller med 81 point i løbet af turneringen.

Se de endelige resultater af turneringen her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ