Danmark – Norge 3-0 (25-15, 25-18, 28-26)
I og med sejren over Norge har Danmark sikret sig avancement til 2. runde i EM-kvalifikationen, Nr. 2 og 3 er nemlig kvalificerede til næste runde. Finalen søndag mod Finland, afgør hvilket af de to hold, der slipper for mere kval-spil, dvs. at vinderen søndag er direkte klar for EM-slutspil den kommende sommer.
Semifinalen blev lige så svær som ventet. Norge kæmpede bravt, fik fadt i en masse bolde i forsveret, servede skarpt og fik udstillet det danske forsvar med kloge angreb.
Specielt 3. sæt blev en nervepirrende historie med Norge i front med 7 point undervejs, og et dansk hold der kæmpede med kommunikationen, servefejl og evnen til at komme til ordentlige angreb. Først ved 19-19 blev Norge hentet, men igen rykker de fra Danmark og har 3 sætbolde ved 24-21. Men her trådte Danmark for alvor ind i sættet. Emma Gylling kommer ind på serv og leverer 2 servesser til 24-23. Caroline Krogh smadre point in til Danmark og holdene følges op til 26-26, hvor Ingrid Lajer går ned og server sættet og kampen hjem med 2 servesser til 28-26!
“En fantastisk kulisse i hallen, vanvittig opbakning til de danske og de norske spillere – fedt at opleve eufori i Danmark! Tak til alle der kom og hjalp os.”
“Søndag spiller vi finale mod Finland – et stærkt hold, men et hold vi er underdogs mod, hvilket passer os fint – vi har alt at vinde – fuld fart og maksimal satsning på alt der rør sig er opskriften.”
“Ingen er for stor til ikke at kunne lægges ned, vi skal tvinge kampen ud i lange dueller, så har vi en chance og den skal vi gå efter i alle situationer.”
Kampen spilles i Asgård skoles hal i Køge og starter 15.00 (lokal tid).