Mads Olsen stiller op som bestyrelsesformand for Volleyball Danmark

Tirsdag den 1. oktober afholder Volleyball Danmark ekstraordinært repræsentantskabsmøde med henblik på at vælge en ny formand til Volleyball Danmarks bestyrelse. I denne forbindelse indstiller bestyrelsen Mads Olsen til formandsposten, som her introducerer sit kandidatur. ”Jeg hedder Mads Olsen, er 55 år gammel og uddannet cand. Scient. fra Københavns Universitet med fagene idræt og engelsk.…

:


Tirsdag den 1. oktober afholder Volleyball Danmark ekstraordinært repræsentantskabsmøde med henblik på at vælge en ny formand til Volleyball Danmarks bestyrelse. I denne forbindelse indstiller bestyrelsen Mads Olsen til formandsposten, som her introducerer sit kandidatur.

mads portræt

”Jeg hedder Mads Olsen, er 55 år gammel og uddannet cand. Scient. fra Københavns Universitet med fagene idræt og engelsk. Jeg har arbejdet som gymnasielærer i 26 år, men har fra 2008-2018 været ansat på deltid, da jeg i den periode har været fagkonsulent i Børne- og undervisningsministeriet. Privat er jeg gift med Lotte, og vi har tre sammenbragte voksne børn – Nathalie, Kitt og Celine. Vores base i den Vestsjællandske natur er for nyligt blevet skiftet ud med en lejlighed i København.

I volleysammenhæng har jeg fra 2007 til 2017 været formand for Volleyklubben Vestsjælland, hvor jeg sidder i ligabestyrelsen og stadig er aktiv som spiller, når fysikken tillader det. Bestyrelseserfaring har jeg fra mange forskellige sammenhænge, og derudover har jeg været DIF ambassadør i fire år. I Slagelse kommune har jeg været med fra starten i det tværidrætslige ”Eliteboard”, som er en del af kommunens elitesatsning ”Slagelse Talent og Elite”.

Jeg stiller op som kandidat til formandsposten, fordi jeg kan og gerne vil bidrage til Volleyball Danmarks fortsatte udvikling, og jeg ser frem til at samarbejde med bestyrelsen og organisationen om at sætte retningen for de næste års arbejde. Det er mit mål at skabe en tydelig politisk ledelse af forbundet, der balancerer udviklingen af både elite og bredde. Mit udgangspunkt er, at VD skal gå på to ben. På den ene side skal vi være en serviceorganisation for alle de medlemmer/klubber, som har valgt os til at repræsentere dem, og på den anden side skal vi også inspirere og idegenerere både på det sportslige og det organisatoriske plan til gavn og glæde for hele Volleyball Danmark. Hvis dette skal lykkes, skal vi i fællesskab forbedre VDs økonomi og budgetstyring, da det er forudsætningen for, at der kan laves nye initiativer.”

Se indkaldelsen til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde for mere info om valg af formand til Volleyball Danmarks bestyrelse.

Del nyhed

LÆS OGSÅ