Her er truppen til HU18 EM-kvalifikation

Den 29. august til 02. september skal det danske HU18 landshold til første runde EM-kvalifikation i Falköping, Sverige. Se hvem der er med på holdet og læs mere om turneringen her. De danske HU18 drenge tager i Sverige første skridt i rejsen mod finalerunden i EM-kvalifikationen, som afvikles i Italien og Grækenland i sommeren 2020.…

:


Den 29. august til 02. september skal det danske HU18 landshold til første runde EM-kvalifikation i Falköping, Sverige. Se hvem der er med på holdet og læs mere om turneringen her.

De danske HU18 drenge tager i Sverige første skridt i rejsen mod finalerunden i EM-kvalifikationen, som afvikles i Italien og Grækenland i sommeren 2020. Første runde afvikles i CEVs seks zoner, og Danmarks modstandere er derfor de nordiske nabolande Finland, Norge og Sverige. Og det kan meget vel gå hen og blive en spændende weekend for Danmark.

”Det er de fire stærkeste nationer i vores NEVZA-zone, der mødes i Falkenberg, og niveaumæssigt ligger vi meget tæt på hinanden. Finland må dog anses for at være favoritter med Sverige og os lige i hælene. Norge ved vi ikke så meget om for denne årgang, men de har helt sikkert også et fornuftigt hold med. Så vi har en forventning om, at det bliver en række tætte kampe, der forhåbentlig som minimum kan udløse en plads videre til anden runde i kvalifikationen.” udtaler Sven Brix, Elitechef i Volleyball Danmark.

De fire nationer møder hinanden indbyrdes henover weekenden, hvor den samlede vinder kan booke en direkte plads i finalerunden. Rundens 2’er og muligvis også 3’er får dog en chance til i anden runde af EM-kvalifikationen, som spilles i foråret 2020.

Danmarks Kamprogram

Fredag d. 30. august kl. 15:00 – Danmark vs Sverige
Lørdag d. 31. august kl. 16:30 – Danmark vs Finland
Søndag d. 01. september kl. 11:00 – Danmark vs Norge

Du kan følge HU18s aktiviteter på Ungdomslandsholdets Facebookside her

HU18 truppen
HU18 landsholdet består af spillere født i årgang ’03 og ’04.

Hæver
Anton Dixen Jeppesen, BK Marienlyst
Gustav Plesner Cornelius, Amager VK

Center:
Emil Blankholm Pedersen, Nordenskov UIF
Oliver Rydahl Christensen, Ishøj Volley
Sebastian Hybschmann Dumbuyah, Grøndal EV

Kant:
Laurits Schultz Thynebjerg, Ikast KFUM
Marius Stenmann Hansen, BK Marienlyst
Victor Kjær Frimurer, Grøndal EV
Magnus Brandi Jensen, BK Marienlyst

Diagonal
Simon Tabermann Uhrenholt, Ikast KFUM
Victor Dalgas Wellendorf, BK Marienlyst

Libero
Aske Bardenfleth-Hansen Løjborg, VK Vestsjælland

Trænerstab
Thomas Skifter Bertelsen, Head Coach
Troels Thanning Lavritsen, Assistant Coach

Del nyhed

LÆS OGSÅ