Repræsentantskabsmøde: Forbundet og kredsene skal stå tættere sammen

Volleyball Danmark har i forbindelse med det kommende repræsentantskabsmøde bekendtgjort et markant regnskabsunderskud for 2018. Mandag aften afholdt Volleyball Danmarks bestyrelse derfor et møde med de tre danske volleyballkredse for at informere om situationen og sammen kigge fremad mod løsninger, der kan styrke Volleyball Danmark, kredsene og samarbejdet imellem disse. Bestyrelsesformand, Erik Jacobsen, er positiv…

:


Volleyball Danmark har i forbindelse med det kommende repræsentantskabsmøde bekendtgjort et markant regnskabsunderskud for 2018. Mandag aften afholdt Volleyball Danmarks bestyrelse derfor et møde med de tre danske volleyballkredse for at informere om situationen og sammen kigge fremad mod løsninger, der kan styrke Volleyball Danmark, kredsene og samarbejdet imellem disse. Bestyrelsesformand, Erik Jacobsen, er positiv over den konstruktive debat, mødet med kredsene har skabt.

Det er en yderst beklagelig udvikling vi har set i Volleyball Danmark, som vi i bestyrelsen er ekstremt kede af, og som vi påtager os det fulde politiske ansvar for. Men vi bliver nødt til at kigge fremad nu. Vi er blevet mødt med en stor velvilje fra kredsene, som også ønsker at bruge denne ellers kedelige situation til at styrke samarbejdet, så vi kan få skabt et stærkere og forenet volleyball miljø i Danmark,” siger formanden.

”Den siddende bestyrelse har nu iværksat en gennemgang og kvalificering af budgetforudsætninger og endvidere drøftet mulige besparelser i 2019, 2020 og 2021 med vægt på at kunne bibeholde mange af de sportslige aktiviteter. Det vil være den nyvalgte bestyrelse, der skal udarbejde og vedtage de endelige budgetter for 2020 og de efterfølgende år.”, afslutter Erik Jacobsen.

Repræsentantskabsmødet afholdes søndag den 2. juni 2019 kl. 10.00 på Hotel Comwell Klarskovgaard i Korsør, hvor en ny bestyrelse skal vælges ind.

Af hensyn til forplejning mv. er der tilmelding senest den 29. maj 2019 kl. 12.00. Tilmelding foregår pr. mail til dvbf@volleyball.dk

Del nyhed

LÆS OGSÅ