Årets herrehold i Volleyligaen blev fredag eftermiddag kåret forud for den 2. DM-finale mellem Gentofte Volley og Hvidovre VK. Samtidig blev der sat navn på årets MVP, årets unge danske spiller samt årets træner.
Det er spillerne selv, der har stemt på deres favoritter til Årets Hold. Samtidig har trænerne i Volleyligaen også været med til at udpege holdet. Således vægter spillernes stemmer 50% og ligeså for trænernes stemmer. Trænerne har også sat deres kryds på stemmesedlen til årets træner i Volleyligaen.
Årets Hold 2019 i Volleyligaen er domineret af spillere fra de to finalehold, men tre spillere uden for medaljerækkerne har også fundet vej til holdkortet. Topscorer er Hvidovre VK, der har tre spillere på årets hold samt Årets Træner og Årets Spiller. Finalemodstanderen Gentofte Volley har fået to spillere på holdet. Nordenskov UIF og Ikast, der netop har spillet sig til en 5. og 6. plads i Ligaen, er også repræsenteret med en spiller hver.
VK Vestsjælland får æren af at have leveret årets unge danske spiller, Oskar Kjerstein Madsen.
ÅRETS HOLD 2019
Hæver
Mads Kyed Jensen, Gentofte Volley
Kantspillere
Will Craft, Nordenskov UIF
Casper Munk Christiansen, Hvidovre VK
Centerspillere
Nicolai Houmann, Hvidovre VK
Tomasz Stancsuk, Hvidovre VK
Diagonalspiller
Peter Trolle Bonnesen, Gentofte Volley
Libero
Oriol Lacalle Herrera, Ikast KFUM
Træner
Martin Olesen, Hvidovre VK
Årets unge danske Spiller
Oskar Kjerstein Madsen, VK Vestsjælland
Årets spiller (MVP)
Nicolai Houmann, Hvidovre VK