På årets første sommerdag er der dømt Beachvolleyens Dag over hele landet. Tilmelder din klub sig inden månedens udgang, deltager I i konkurrencen om at vinde tre beachvolleybolde.
Til den landsdækkende event Beachvolleyens Dag lørdag den 1. juni har alle klubber – såvel beachvolley- som volleyballklubber – mulighed for at invitere interesserede ud i sandet for at slå til boldene.
Sammen med DGI Volleyball, Volleyball Danmark og over 300 klubber, kan I være med til at vise beachvolleysporten frem på bedste vis, skabe landsdækkende opmærksomhed og få flere til at spille beachvolley og volley.
Det er gratis for både klubber og deltagere. Hver klub får gratis materialer stillet til rådighed. Klubber får således bl.a. postkort, reklamefilm, skabeloner til pressemeddelelser, Facebookopslag og plakater samt meget mere. Se de første tilgængelige materialer her.
17 klubber et pt. tilmeldt Beachvolleyens Dag.
På Danmarkskortet kan du se, hvor vi spiller. Der vil løbende komme flere muligheder til.