Forbitret nederlag i åbningskamp

1. sæt. 22-25 Vi kommer godt fra start, og hurtigt står det 16-9. Vores server presser svenskerne til at fordele spillet langt fra nettet. Deres drenge får dog fat i modtagningen, og med et øget servepres kommer de tilbage og sættet bliver tæt mod slutningen, hvor vi desværre må se svenskerne tage føringen. 2. sæt…

:


1. sæt. 22-25

Vi kommer godt fra start, og hurtigt står det 16-9. Vores server presser svenskerne til at fordele spillet langt fra nettet. Deres drenge får dog fat i modtagningen, og med et øget servepres kommer de tilbage og sættet bliver tæt mod slutningen, hvor vi desværre må se svenskerne tage føringen.

2. sæt 25-22

Fra andet sæts start lægger svenskerne pres på serverne, og skaber et hul vi kæmper for at lukke. Det lykkes, både på grund af godt blok forsvarsspil og på grund af solidt servepres som skubber svenskernes angreb væk fra nettet. På den måde skaber vi en række break points, der i sidste ende giver os føringen og sættet.

3. sæt 14-25

Tredje sæt bliver hurtigt da vi stadig ikke helt formår at finde nøglen til et stabilt side-out spil. Samtidig fortsætter svenskerne med at være skarpe i deres angreb og vinder mange point på touchout på vores blokader. Samir kommer ind på hæverpositionen i stedet for Anton, og giver vores angribere nogle fine situationer. Oskar kommer ind i stedet for anfører Marius og server en fin stime hjem.

4. sæt 20-25

Fjerde sæt blive meget symptomatisk for kampen. Vi følges ad de første point, så lægger svenskerne igen afstand. Der bliver talt dunder fra coachen, og med ild i øjnene lykkedes det et hårdt kæmpende mandskab, at skabe kontakt ved 18-18. Det bliver det tætteste vi kommer et comeback, og vi må indkassere et nederlag til rivalerne fra den side af Øresund.

Nu ser vi frem mod kampene i morgen. Vi lægger ud med at møde Færøerne kl 10.00 og derefter møder vi Finland kl 12.30.

Del nyhed

LÆS OGSÅ