DU19 vinder et historisk sæt over Serbien

Serbien – Danmark 3-1 (25-10, 25-21, 22-25, 25-16) Så kom den endelig for et danskt DU19 hold – en setsejr over et europæisk klassemandskab i en CEV-turnering! Serbien der i DU19 er ranket nr. 1 i Europa, blev i 2. og 3. sæt sat under stort pres af de danske DUer, der spillede alt de…

:


Serbien – Danmark 3-1 (25-10, 25-21, 22-25, 25-16)

Så kom den endelig for et danskt DU19 hold – en setsejr over et europæisk klassemandskab i en CEV-turnering! Serbien der i DU19 er ranket nr. 1 i Europa, blev i 2. og 3. sæt sat under stort pres af de danske DUer, der spillede alt de kunne og lidt derudover – en fantastisk oplevelse, der har ladet vente på sig i 21 år for undertegnet …

Efter at være blevet kørt ud af banen i starten af det første sæt, ledte vi febrilsk efter noget, der kunne matche stormtrupperne fra Serbien. Ind og ud med forkskellige spillere, roder rundt på uvante positioner – panikken spreder sig, men opstillingen i 2. sæt med Astrid E som hæver, Clare diagonalt, Mikala og Astrid M på kanterne og Amalie og Emma H i midten, begynder stille og roligt at følge med Serberne, vi er pænt efter hele tiden med 4-5 point, men begynder at finde frem til den vindende opstilling for dagen. Bisgaard kommer ind for Clara og så tager et eller andet fadt i os – 8-4, 16-19 fører vi med. Serberne henter os ved 20-20, hvor de laver en servefejl – ind med Mathilde J i en serve-matchup – kvitteringen kom prompte med 2 serve-esser til 23-20 – ved stillingen 24-22 sender vi Mikala ud på diagonalen, hvor hun råblokker den Serbiske stjerne til den historiske og heroiske sætsejr 25-22 – det var for vildt!

Reaktionen kommer i starten af 4. sæt, bagud 3-8 men henter dem næsten inden de trækker afgørende fra og vinder sættet 25-16 og kampen med 3-1.

“Det er ufatteligt svært at tage point mod et hold som Serbien, de blokerer og spiller forsvar helt formidabelt, når pigerne stepper op i modtagning og serv, bygges der et fundament, der kan spille mod de aller bedste i Europa – det er vildt at se og føle det mmidset pigerne formår at være i, både i med og modgang – den berygtede metafor “vippepingvinerne” kan ikke blive bedre fremvist, end det gjorde i dag. Vi kunne vælge mange i dag som dagens spiller, Mikala kunne sagtens få den igen, Amalie og Emma H kunne få den for alt det gode slid, Astrid E kunne få den, Mathilde kunne få den for de to serve-esser – men ingen nåede op til “Blomme” i dag, aldrig har jeg set hende modtage så stabilt eller plukke så mange angreb og lobs som i dag – kampens spiller = Ida Blomberg, libero!

Vi er tilfreds – men vi vil mere! I morgen venter den måske sværeste kamp af dem alle – Ungarn. kl. 15.00 og vi ved ikke hvordan det er med streaming.

Billeder fra dagens kamp: http://www.cev.lu/Competition-Area/PhotogalleryArchive.aspx?ID=1060
S
tats fra dagens kamp: http://www.cev.lu/Competition-Area/MatchStatistics.aspx?ID=31316&setN=0 

Del nyhed

LÆS OGSÅ