Danmark – Holland 0-3 (20-25, 20-25, 19-25)
Taktikken var lagt, mindsettet sat og som vikinger på rov gav Danmark sig ud i fighten mod de på forhånd topseedede Hollændere. En kamp, hvor hvert point var en sejr og at spille op med dem, kunne være supersejt – Danmark præsterede stort, selvom 3-0 er 3-0, så er der mange nuancer af denne kamp, holdet kan være meget stolte af.
”Vi fastholder taktikken i næsten alle situationer – nogle gange går det bare for stærkt og vi halter bagud i duellerne, vi fastholder presset i serven og holder de gode modtagere på den anden side nede på 30% positive og 20% perfekte (vi havde selv 27 & 9). Vi angriber og angriber for alt hvad vi har lært – det gør at der er tabte bolde, men også at der kommer egne point på kontoen. Vi står fast i blok og forsvar præcis som vi aftalt, hvilket er med til at holde kampen i gang i 1 time og 20 minutter”, udtaler HC Mats.
Vi starter med Clara som hæver, Mikala og Astrid M på kanterne, Sofia på diagonalen, Amalie og Emma H som centrer, samt Ida B på liberoposten. Undervejs prøver vi at skifte Astrid E ind mod Sofia, lader Clara gå diagonal. Vi skifter Josefine L ind mod Astrid, Mathilde og Laura T kommer ind som servematchup og en tur ved nettet. Emma S afløser Ida i 3. sæt – og alle der bliver smidt ind krigen, bidrager med energi og kvalitet, hvilket helt klart medvirker til at vi kan holde fast i Holland langt ind i de 3 sæt.
I 3. sæt flytter vi lidt rundt på det. Sofia ud på kanten, Astrid E som hæver og Clara på diagonalen. Det forvirrer hollænderne lidt men ikke nok til at ændre på sættets og kampens udfald.
”Fedt at se og føle den glæde og iver pigerne udviser, når de kaster sig ud i en udfordring som denne – de forsøger at skabe noget selv, de vil ikke bare følge med, de vil vise at vi også kan. Klart at der er skønhedspletter, og der er også områder vi skal løfte til morgendagens kamp mod Serbien, for at øge chancen for den sensation, der lurer om hjørnet … jeg tror det bliver vildt i morgen!”
Kampens spiller bliver Mikala Mogensen, der hele kampen igennem er vor pointmaskine, samt holder modtagning, forsvar og blok på et højt stabilt niveau.
Billeder fra kampen kan ses og downloades her: http://www.cev.lu/Competition-Area/PhotogalleryArchive.aspx?ID=1060
Statistik finder man her: http://www.cev.lu/Competition-Area/MatchStatistics.aspx?ID=31313
Vi kæmper med arrangørerne omkring streaming, og er blevet lovet noget i morgen. Vi skriver det på Facebook siden Ungdomslandshold Volleyball.
Fredag spiller vi mod Serbien 17.30.