Video fra Pokalfestival: Hygge, sammenhold og masser af bolde over nettet

106 hold fra hele landet deltog i den traditionsrige Pokalfestival i Odense i januar. De mange unge volleyballspillere mødte ikke bare hold, som de normalt ikke spiller imod – de mødte også nye venner. Se video i artiklen. ”Det giver et enormt sammenhold. De kæmper sammen og får enorm meget øvelse og mange kampe, så…

:


106 hold fra hele landet deltog i den traditionsrige Pokalfestival i Odense i januar. De mange unge volleyballspillere mødte ikke bare hold, som de normalt ikke spiller imod – de mødte også nye venner. Se video i artiklen.

”Det giver et enormt sammenhold. De kæmper sammen og får enorm meget øvelse og mange kampe, så man kan se, at de udvikler sig. Fællesskabet er næsten det vigtigste. De hygger sig, hvad enten de vinder eller taber,” siger Tina Linnet fra Bedsted KFUM Volleyball.

”Det er et rigtig godt arrangement, og der er en masse begejstrede unger. Det er altid dejligt at være med til,” siger hun.

Pokalfestivalen 2018 er et samarbejde mellem Volleyball Danmark og de lokale arrangører DHV, Fortuna, Marienlyst og Odense Beachvolleyklub.

Der spilles fra Level 1 til 4 og beachvolley U16 og U18, og deltagerne kommer fra hele landet. Den store opbakning fra klubberne, glæder naturligvis Volleyball Danmark.

”Pokalfestivalen er rigtig vigtig for Volleyball Danmark for at samle hold fra Kids, Teen og ungdomsbeach én gang om året, hvor alle kan være sammen og møde hinanden på kryds og tværs. Det betyder, at man møder nogle hold, man normalt ikke spiller mod, og det er rigtig sjovt,” siger Randi Fechtenburg, udviklingskonsulent i Volleyball Danmark.

”At vi kan samle hold fra nord, syd, øst og vest giver rigtig god mening for Volleyball Danmark. Det er med til at give børnene et indtryk af, at de er en del af en idrætsgren, der bliver spillet i hele landet,” siger hun.

Følg med på Facebooksiden Pokalfestival her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ