Premiere: Nu skal der findes en pokalmester i bedstevolley

For første gang nogensinde afholdes der pokalfinalestævne for bedstevolley-spillere. Det sker lørdag den 16. december, inden elitespillernes pokalfinaler. Det er ikke kun Volleyliga-mandskaberne, der lørdag eftermiddag kæmper om titlen og æren som dansk pokalmester anno 2017 i Frederiksberg Hallen. I den tilstødende hal dyster otte bedstevolley-hold også om den store pokal. Pokalfinalestævnet for bedstevolley spilles…

| Foto: Klaus Sletting

:


For første gang nogensinde afholdes der pokalfinalestævne for bedstevolley-spillere. Det sker lørdag den 16. december, inden elitespillernes pokalfinaler.

Det er ikke kun Volleyliga-mandskaberne, der lørdag eftermiddag kæmper om titlen og æren som dansk pokalmester anno 2017 i Frederiksberg Hallen.

I den tilstødende hal dyster otte bedstevolley-hold også om den store pokal. Pokalfinalestævnet for bedstevolley spilles lige inden pokalfinalerne ved Final 4 begynder.

Og Danmarks mest rutinerede volleyballspillere kommer ikke let til pokaltitlen. Således er Hvidovres bedstevolleyhold gået i skarp træning og har trænet to gange om ugen op til finalerne, hvor de normalt træner én gang om ugen.

Desuden kommer Vejlby Risskov bedstevolley-hold hele vejen fra Jylland og prøver kræfter med de sjællandske hold.

Bedstevolley pokalturneringen spilles i to grupper med fire hold i hver. De to gruppevindere møder hinanden i bedstevolley-pokalfinalen, mens toerne mødes til kamp om 3.-4. pladsen og så fremdeles. Alle hold får dermed fire kampe.

Kampene spilles som 1 sæt til 25 point.

Når er der kåret en bedstevolleypokalmester, går deltagerne ind i Final 4-hallen og hepper på deres favoritter i elitespillernes pokalfinaler. En god holdfuld bedster slutter dagen af på fornemmeste vis, når de er med til Dansk Volleyball Galla 2017.

Del nyhed

LÆS OGSÅ