HU17 finaleklar

Danmark var på forhånd ikke levnet de store chancer mod et fysisk stærkt finsk hold. Drengene leverede imidlertid en imponerende indsats og viste et topniveau vi aldrig har set før. Danmark dominerer første sæt det meste af vejen indtil Finland får udlignet ved 20-20. Herfra spiller de finske drenge flot og effektivt og danskerne må…

| Foto: Hamistolen Photography

:


Danmark var på forhånd ikke levnet de store chancer mod et fysisk stærkt finsk hold. Drengene leverede imidlertid en imponerende indsats og viste et topniveau vi aldrig har set før. Danmark dominerer første sæt det meste af vejen indtil Finland får udlignet ved 20-20. Herfra spiller de finske drenge flot og effektivt og danskerne må skuffede se finnerne løbe med sætsejren på 25-22. Her efter kunne man måske have lidt bange anelser om, at kampen vil tage samme retning som puljefinalen mod Sverige. De danske spillere kom imidlertid med den helt rigtige trods-reaktion. Det var meget tydeligt at de havde lært meget af kampen mod Sverige.

I starten af 2. sæt blev der skruet op for servepresset og angriber turde gå efter de svære slag. Hæver Bertram Rygaard-Rasmussen fulgte på flotteste vis taktikken og lykkedes med at spille masser af centerspil. Holdene følges ad til 7-7 inden Danmark rykker til 12-7 i Alfred Pontoppidans serv. Her bliver det meget tydeligt at det finske hold ikke er vant til modgang. De virker frustrerede og angriber mange går ind i de effektive danske blokader. Danmark vinder sættet med de uhørte cifre 25-13!

I 3. sæt spiller begge hold på et meget højt niveau. Finland er effektive med deres hurtige spil til kanterne og få sat nogle alvorlige smash i gulvet på den danske bane. De danske spillere spiller dog ufortrødent videre og vinder en masse bolde via blokout på de finske spillere. Det siger noget om kvaliteten i spillet at Danmark er bagude 13-15 og herefter sideouter 10 gange i træk! Det matcher Finland imidlertid til fulde da de også sideouter de sidste 10 gange i sættet og vinder 25-23.

I 4. sæt kommer Danmark endnu engang ud med den helt rigtige mentalitet. Det er ikke til at se på drengene de lige har tabt et tæt sæt – de glæder sig bare til at komme på banen og tage revanche. Da samtlige danske server noget af det bedste vi har set lykkedes det pludselig at bryde den finske servemodtagning ned. Deres libero er helt fantastisk så opgaven er hele tiden at han ikke må få lov at røre bolden. Det lykkedes altså til perfektion og via 15-9 og med hjælp fra dobbeltindskiftning af Mikkel Hoff og Nicola Carapic lykkedes det at vinde 25-15.

Det 5. og afgørende sæt bliver en rutsjebanetur af nedture og opture. Finland lægger bedst ud og får opbygget en 3 pointsføring ved stillingen 10-7. Danmark sideouter nu sikker men laver desværre også et par servefejl så Finland kan fastholde deres føring til 13-10. Efter et vundet sideoutangreb skifter Kalle Madsen servestrategi og lavet et es til 12-13. En fantastisk dansk blokade og en finsk fejl skaffer Danmark matchbold ved 14-13. Det hele bliver vendt på hovedet af et par danske fejl og Finland får matchbold ved 15-14. Efter en finsk servefejl bliver Mikkel Hoff skiftet ind for at serve ved stillingen 15-15. Det går fantastisk og efter en tumultarisk afslutning med fight, redninger og spillere der bare VILLE vinder ender sættet 17-15 til Danmark.

På vegne af drengene vil vi gerne give en kæmpe tak til de mange tilskuere der levede sig med i kampen og skabte en fantastisk opbakning i medgang og modgang. Vi håber i er klar igen torsdag kl. 15.30 til finalen mod Sverige!

Startopstilling

Hæver: Bertram Rygaard-Rasmussen

Kanter: Kalle Madsen og Anders Hauge

Centere: Alfred Pontoppidan og Joachim Hesselholt

Diagonal: Nikola Carapic

Libero: Emil Stenstrup

Indskiftet: Mikkel Hoff og Jonas Marcussen

Kampens spiller: Bertram Rygaard-Rasmussen

Del nyhed

LÆS OGSÅ