HU17 drengene tilbage på vindersporet

Danmarks 2. plads i puljen betød at der var islandsk modstand i ¼-finalen. Island vandt kun et enkelt sæt i den anden pulje så Danmark måtte på forhånd påtage sig en klar favoritværdighed. Servetaktikken var justeret lidt så alle de danske spillere skulle svæveserve fra kampens start. Det fungerede rigtigt fint og islændingene kom under…

| Foto: Hamistolen Photography

:


Danmarks 2. plads i puljen betød at der var islandsk modstand i ¼-finalen. Island vandt kun et enkelt sæt i den anden pulje så Danmark måtte på forhånd påtage sig en klar favoritværdighed.

Servetaktikken var justeret lidt så alle de danske spillere skulle svæveserve fra kampens start. Det fungerede rigtigt fint og islændingene kom under et vedvarende servepres. I perioder løste de det fint, men i andre perioder kunne Danmark score point i stimer. Først sæt bliver således vundet meget overbevisende 25-12.

I 2. sæt fik Island justeret servemodtagningen lidt ved hjælp af et par indskiftninger. Det gjorde at de danske spillere skulle arbejde lidt mere for pointene. Island var dog nødt til at sende mange lette bolde over på den danske side og hæver var sammenspillet mellem Mikkel Hoff og centrene Joachim Hesselholt og Alfred Piaster en pointgivende kombination. Sættet vindes 25-13.

I slutningen af 2. sæt var Albert Ellegaard kommet på banen og han var også på banen en større del af 3. sæt. Samtidig var Nicola Carapic på banen i rollen som diagonalspiller. Begge viste gode takter og de unge spillere i den danske trup viser heldigvis at flere og flere er klar til at levere gode præstationer på u-landsholdsniveau. Sættet vindes 25-15.

Med sejren er Danmark nu klar til semifinale mod Finland. Finland har traditionen tro et stærkt hold, men England viste i aftes at de er til at tale med. Godt nok vandt Finland kampen men de virker på ingen måde uovervindelige. Vi håber derfor at vi har en ”aftale” med vores fantastiske hjemmepublikum kl. 17.00 i IBF Arena Hal C…

Startopstilling

Hæver: Mikkel Hoff

Kanter: Kalle Madsen og Malthe Karhula

Centere: Joachim Hesselholt og Alfred Piaster

Diagonal: Jonas Marcussen

Libero: Emil Stenstrup

Indskiftet: Albert Ellegaard, Nicola Carapic og Bertram Rygaard-Rasmussen

Kampens spiller: Alfred Nørskov Piaster

Del nyhed

LÆS OGSÅ