Danmarks brede trup løste den færøske udfordring

Færøerne imponerede i mandagens kamp mod Sverige hvor de længe havde momentum i kampen inden Sverige i slutningen af 2. sæt vendte tingene på hovedet og vandt 3-1. I dagens 1. Sæt skiftede føringen adskillige gange og indtil 20 point lykkedes det ingen af holdene at skabe det afgørende forspring. Danmark viste lovende takter men…

| Foto: Hamistolen Photography

:


Færøerne imponerede i mandagens kamp mod Sverige hvor de længe havde momentum i kampen inden Sverige i slutningen af 2. sæt vendte tingene på hovedet og vandt 3-1. I dagens 1. Sæt skiftede føringen adskillige gange og indtil 20 point lykkedes det ingen af holdene at skabe det afgørende forspring.

Danmark viste lovende takter men lavede for mange unødige fejl til at skabe et forspring. Anders Hauge og Alfred Piaster var nye i den danske startopstilling og de bidrog begge med både serve –og angrebspoint. Da sættet skulle afgøres viste drengene stor erfaring, minimerede fejlene, tog de rigtige beslutninger og vandt 25-21.

I 2. sæt fandt de danske drenge en bedre balance hvor modstanderen hele tiden blev presset og fejlene samtidig minimeret. Det betød at holdet midtvejs i sættet havde opbygget en solidt 15-7 føring. Flere nye kræfter blev sat på banen i løbet af sættet og stille og roligt fandt de sig til rette på banen og begyndte at bidrage med godt spil og point. Sættet vindes 25-18.

Færøerne fik i løbet af kampen sværere og sværere ved at vinde deres angreb da den danske defensiv efterhånden var indstillet helt rigtigt. Da de danske spillere samtidig fandt de skarpe server frem blev der aldrig tvivl om sættets udfald. Danmark vinder 25-16.

Samlet en fornuftig præstation hvor vi dog ikke helt ramte topniveauet fra i går. Det får vi helt sikkert brug for kl. 17.30 hvor der er puljefinale mod Sverige.

Danmark – Færøerne 3-0 (25-21, 25-18, 25-16)

Startopstilling

Hæver: Mikkel Hoff

Kanter: Kalle Madsen og Anders Hauge

Center: Joachim Hesselholt og Alfred Pontoppidan

Diagonal: Jonas Marcussen

Libero: Emil Stenstrup

Indskiftet: Bertram Rygaard-Rasmussen, Alfred Pontoppidan, Nicola Carapic og Albert Ellegaard

Kampens spiller: Emil Stenstrup

Del nyhed

LÆS OGSÅ