Du kan nørde statistik live og online fra alle kampe i Volleyligaen

Volleyliga-hjemmesiden er blevet endnu bedre. I denne sæson opdaterer klubberne med statistik fra kampene live online fra alle kampe. Hvor mange point scorede nummer 4? Hvor mange perfekte modtagninger havde liberoen? Og hvad var egentlig venstrekantens angrebseffektivitet? Volleyballfans har efterhånden vænnet sig til at kunne dykke ned i kampstatistikken fra Volleyligaen senest 48 timer efter…

:


Volleyliga-hjemmesiden er blevet endnu bedre. I denne sæson opdaterer klubberne med statistik fra kampene live online fra alle kampe.

Hvor mange point scorede nummer 4? Hvor mange perfekte modtagninger havde liberoen? Og hvad var egentlig venstrekantens angrebseffektivitet?

Volleyballfans har efterhånden vænnet sig til at kunne dykke ned i kampstatistikken fra Volleyligaen senest 48 timer efter den sidste bold har ramt gulvet.

I denne sæson af Volleyligaen er det nu muligt at følge statistikken fra kampen bold for bold online. Det vil sige, at du udover at kunne se kampens forløb på pointtavlen også løbende kan se, hvem der laver hvad på banen.

Teknikken er stadig ny, og det samme er nogle af de scouts i klubberne, der skal lave statistikken. Nogle laver deres første online scout, mens andre flere end 500 kampe på CV’et.

Der vil derfor her i starten helt naturligt blive begået fejl. Det er en del af gamet.

Volleyball Danmark er i gensidig forpligtende dialog med klubberne ift. kampstatistik, hvor der er ”fejl” i, ikke rettet endeligt til, eller er andre ting, som skal justeres.

Klubberne har stadig 48 timer til at tjekke, rette og uploade den endelige kampstatistik, når kampen er slut.

Klik her for at komme til damernes Volleyliga site.

Klik her for at komme til herrernes Volleyliga site.

Del nyhed

LÆS OGSÅ