Skrevet af Thomas Bro-Rasmussen
Herrelandsholdet, European League i Nyíregyháza (nordlige Ungarn), lørdag d. 17.6.
Danmark – Israel: 3-1 (19-25; 25-18; 25-18; 25-18)
”Israel var tydeligvis rigtig godt forberedt. Vi skulle justere ind efter et første sæt hvor de var langt bedre. Det var en vigtig sejr. Vi holdt andenpladsen og er derfor ”ægte” kvalificeret til Final 4”, udtaler en tilfreds landstræner Mikael Trolle.
De sidste 14 dage – og endda lidt før det – har landsholdet været samlet (og sikkert for mange savnet hjemme). Det er ikke en nem opgave på den måde, at ligge både i træningslejr og spille så mange kampe. Men de kan lide det. Og man kan se det. Det er et sprudlende hold. Det er et hold, der er vokset på alle tænkelig områder de seneste par år. Vi har undervejs drillet verdens tiende bedste placerede hold Serbien og slået både Ukraine. Begge hold der på papiret er langt langt bedre end os.
Det er så nu det tæller. Eller rettere om 14 dage. Vinder Danmark Final 4 på egen bane i Gentofte Sportsarena rykker vi i verdenseliten. Mere præcist kan det ikke siges. World League. Det smager af noget.
Ja det er sommerferie. Måske er du ikke kommet dig over Roskildefestivalen. Du er vel ikke til DGI’s landsstævne, vel? Der kan være lækkert og varmt i en hængekøje mellem to palmer. Eller den fremragende udsigt til at slå myg ihjel i det skotske højland. Måske er bilen pakket, men lad den lige stå i garagen weekenden over (der er alligevel kø over Kasselbakkerne).
I Gentofte Sportsarena bliver der både hedt og der bliver slået. Men det er uden hængekøjer og jungleolie, men med hårdt arbejdende svedige unge mænd. Hjælp dem så det ikke bliver to kampe op ad bakke. Du kan synge med på nationalmelodien (også selvom din stemme er hæs fra den sidste koncert på Roskilde). Og skip lige beachvolleyen de to dage, ok? Der skal larmes, heppes, trommes, hujes. Hoppes, high-fives med sidemanden, ham bagved og hende foran. Der skal være danske flag på lægterne og ansigter. Det skal udvises fair play, men fremfor alt skal vi have et publikum, der med stolthed kan kalde sig den 7. spiller på banen. Der er ingen grund til at udvise tilbageholdenhed. Giv den gas og lad os få Danmark ind i verdenseliten.
Klik her, så er det direkte til billetkøb. Kommer du med en hel flok fra klub, skole, kollegium eller nabolag, så skriv Jakob Wärme Hansen. Han er god for en god aftale.
Hvem er de så danskerne, om du simpelthen må komme og se. Startopstillingen de seneste uger har set sådan ud.
Anfører, hæver, og mest dansker, Axel Jacobsen (8). Axel slår til daglig sine folder i det argentinske. Axel er venstrehåndet hvilket er ret irriterende for modstanderen, når han benytter sin ret til en smash. Prøv om du, som tilskuer, kan gennemskue ham før han gør det.
Nyd Peter Trolle (15), og ud af Trolle dynastiet, når han vinder en bold (og dem er der ofte mange af). Han går let ned i knæ og slår ud med armene til en gang low high-five. Lad hele hallen hører det når Peter vinder en bold. (Det gælder nu også alle de andre).
Holdets spirrevip. Frederik Mikelsons (19) (fra endnu et volleydynasti). Libero som aldrig holder op med at kæmpe og er på trods af studier og børn og ikke overvældende meget træning drønet direkte tilbage i startopstillingen. Kvaliteten af hans servemodtagning er omvendt proportionelle med hans højde.
Simon Gade (5) og Aske Mørkebjerg (6) har de irriterende centerpladser (dog ikke for en center). De hopper ofte forgæves når Axel hæver til kant. Det skal de, og de er der hver gang. Både så modstanderne bliver fastholdt og truet, og når bolden så endelig skal høvles i gulvet fra midten. Og selvfølgelig skal de utaknemmeligt drøne fra side til side og sætte en tæt blok. Godt vi har to af den slags.
Holdets kloge hoved Philip Özari (9). Det kræver et ekstremt overblik på det niveau det danske hold spiller, at se de små udveje når en ethundrede meter høj og bred blokade tager alt udsynet. Philip har den evne. Det lille touch-out på kanten af hundredemeter blokaden; se hullet nede langs linien. Når han har tur i det med serven, kommer de ofte i stimer.
Startopstillingens Benjamin hedder i virkeligheden Rasmus Breuning (17). Som er 23. Han har fundet sin plads i Italien og på kanten. Derfra slår han mildest talt en proper autoritativ næve. Eller som de vil sige til ham i Italien: ”Nel pavimento con la palla”.
Og så er der alle de rigtig vigtige. Dem der står, ufortrødent og holder sig varme. Holder holdgejsten på det højeste. Altid er klar til at springe ind når Trolle kalder. I skrivende stund Nikolaj, Simon og Simon og Simon, Mads, Anders og endnu en Mads. Uden dem var der intet hold. I Gentofte skal I alle hjælpe dem med at heppe.
Åh, glemte næsten Mikael Trolle, Peter Borglund, Kristian Knudsen, Sven Brix og Francesco Oleni. De sidder med statistikker, ansvaret for hold opstillinger, analyser, coaching, scouting, mentalopladning og alle de ting, der ikke foregår direkte på banen.
Kort sagt de udgør alle sammen det danske herrelandshold, som den undenlyneme har brug for al den støtte de kan få i Gentofte. Så udnyt denne enestående mulighed for at se det bedste danske herrelandshold i lang tid.
