Danske volleyherrer jagter mere European League-succes

Når de danske volleyherrer senere fredag tager hul på 2. runde af gruppespillet i European League i Ungarn, er det som førerhold i gruppen.  Danmark viste stor styrke i 1. runde af gruppespillet i Ukraine, hvor de vandt to ud af tre kampe. De gode præstationer præger da også humøret i landsholdslejren, fortæller landstræner Mikael…

| Foto: CEV

:


Når de danske volleyherrer senere fredag tager hul på 2. runde af gruppespillet i European League i Ungarn, er det som førerhold i gruppen. 

Danmark viste stor styrke i 1. runde af gruppespillet i Ukraine, hvor de vandt to ud af tre kampe. De gode præstationer præger da også humøret i landsholdslejren, fortæller landstræner Mikael Trolle:

”Stemningen er god i truppen. Drengene arbejder virkelig hårdt for at blive helt klar og fortsætte deres flotte præstationer i 2. runde af gruppespillet,” siger han.

”Vi vil selvfølgelig gerne vinde alle kampene. Men det var ikke et mål for os at blive 1’er i gruppen. Målet er, at vi skal bruge gruppekampene til at prøve at blive den bedste version af os selv,” siger Mikael Trolle.

Danmark er som værter af Final 4 i European League allerede sikret en billet videre i turneringen. Men det får ikke landsholdet til at hvile på laurbærrene – tværtimod.  

KØB BILLETTER TIL FINAL 4 I GENTOFTE SPORTSPARK DEN 1.-2. JULI HER

Optimering frem mod Final 4 på hjemmebane
”Siden vi ankom til Ungarn, har vi haft gang i et kæmpe analysearbejde, hvor vi målrettet og systematisk sammen med hver enkelt spiller gennemgår hans rolle og samspil med de andre på holdet. På den måde får vi detaljerne helt på plads, inden 2. runde i gruppespillet,” siger Mikael Trolle.

Trods den øjeblikkelige 1. plads i Gruppe B maner landstræneren samtidig til besindighed inden 2. runde af European League.

”Det var en stor præstation at vinde 3-0 over både Ungarn og Ukraine. Det gør vi nødvendigvis ikke igen. Vi ramte virkelig dagen i de to kampe. Og på den måde var det godt, at vi fik én på næsen mod Israel, så vi bevarer en ydmyg selverkendelse og ved, hvad vi skal sætte i spil til Final 4,” siger Mikael Trolle.

”Hele gruppespilsforløbet bruger vi på at finde ud af, hvilket hold vi egentlig er. Vi har mulighed for at se, hvilket niveau vi skal spille på for at vinde turneringen og kvalificere os til World League. Men når det er sagt, så er top 4 i European League virkelig stærk,” slutter landstræneren.

2. runde spilles i Ungarn den 16.-18. juni. Alle fire hold spiller mod hinanden i hver runde. Danmark er med i Gruppe B. Final 4 spilles i Gentofte Sportspark i Danmark den 1.-2. juli.

Gruppe A med Sverige, Albanien, Makedonien og Aserbajdsjan tager hul på 1. runde af deres gruppespil i denne weekend. Dermed kendes Danmarks kommende Final 4 modstandere først den 25. juni.

RESULTATER, EUROPEAN LEAGUE, 1. RUNDE, UKRAINE
9/6: Danmark – Ungarn: 3-0 (25-19, 26-24, 25-21)
10/6: Danmark – Ukraine: 3-0 (25-22, 25-22, 25-23)
11/6: Israel – Danmark: 3-1 (18-25, 25-22, 25-23, 25-20)

KAMPPROGRAM, EUROPEAN LEAGUE, 2. RUNDE, UNGARN
16/6, 18:30: Ungarn – Danmark (Livescore)
17/6, 17:30: Ukraine – Danmark (Livescore)
18/6, 18:30: Danmark – Israel (Livescore)

KAMPPROGRAM, EUROPEAN LEAGUE, FINAL 4, DANMARK
1/7, 17:00: Semifinale 1
1/7, 20:00: Semifinale 2
2/7, 17:00: Bronzekamp
2/7, 20:00: Finale

Billetter kan købes her.  

HERRELANDSHOLDET TIL EUROPEAN LEAGUE, UKRAINE OG UNGARN

Hæver
Axel Jacobsen (San Lorenzo – ARG)
Mads Kyed Jensen (Gentofte Volley – DEN)

Libero
Frederik Mikelsons (Gentofte Volley – DEN)
Nikolaj Hjorth (Middelfart VK – DEN)

Centerspiller
Simon Øster Ellegaard Andersen (Middelfart VK – DEN)
Simon Gade (Gentofte Volley – DEN)
Aske Mørkeberg Sørensen (Gentofte Volley – DEN)

Højrekant
Peter Trolle Bonnesen (Gentofte Volley – DEN)
Simon Boye Jørgensen (Hvidovre VK – DEN)

Venstrekant
Simon Bitsch (BK Marienlyst – DEN)
Philip Özari (Gentofte Volley – DEN)
Mads Møllgaard (Lünenburg – GER)
Rasmus Breuning (Milano – ITA)
Anders Lammert Hartmann (Gentofte – DEN)

Staben omkring herrelandsholdet
Head Coach: Mikael Trolle
Assistant Coach: Kristian Knudsen
Technical Assistant Coach: Peter Borglund
Scout: Francesco Oleni
Team Manager: Sven Brix og
Fysioterapeut: Sune Dombernowsky

FAKTA EUROPEAN LEAGUE 2017
– 2017 CEV Volleyball European League – Men spilles over to runder i juni.
– 1. runde spilles i Ukraine den 9.-11. juni.
– 2. runde spilles i Ungarn den 16.-18. juni.
– Alle fire hold spiller mod hinanden i hver runde.
– Final 4 spilles i Gentofte Sportspark i Danmark.
– Final 4 spilles den 1. og 2. juli
– Final 4 afvikles med semifinaler på dag 1 og medaljekampe på dag 2.
– Danmark er det 2. bedste seedede nation i turneringen med en 22. plads på den europæiske rangliste.
– Gruppe A: Makedonien (21), Aserbajdsjan (37), Sverige (27), Albanien (35).
– Gruppe B: DANMARK (22), Ukraine (24), Ungarn (30), Israel (29).
– Nr. 1 og 2 i hver gruppe kvalificerer sig direkte til Final 4.
– Hvis Danmark ikke kvalificerer sig direkte, overtager de som værter pladsen fra den dårligste 2’er.
– Vinderen af CEV European League 2017 kvalificerer sig til FIVB World League.

Del nyhed

LÆS OGSÅ