Danmark nægtede at give op imod Azerbajdjan

Danmark – Azerbajdjan 0-3 (25-12,25-14,25-14) Det var David imod Goliath idag i VM-kvalifikationen, da de danske damer mødte værterne fra Azerbajdjan.Azerbajdjanerne havde det fysiske overtag, men de danske damer havde stor ære af kampen, hvor flere lange dueller også gik til dansk fordel, og hvor holdet havde en spillemæssig opadgående kurve gennem hele kampen. Den…

:


Danmark – Azerbajdjan 0-3 (25-12,25-14,25-14)

Det var David imod Goliath idag i VM-kvalifikationen, da de danske damer mødte værterne fra Azerbajdjan.
Azerbajdjanerne havde det fysiske overtag, men de danske damer havde stor ære af kampen, hvor flere lange dueller også gik til dansk fordel, og hvor holdet havde en spillemæssig opadgående kurve gennem hele kampen.

Den helt store oplevelse var 198 cm høje Polina Rahimova, der scorede 29 point i kampen, hvoraf 10 af dem var på serveesser, og et par stykker der blev slået over den danske blokade. Det er sjældent at stå overfor en spiller af den kaliber, og på trods af det enorme serve- og angrebspres fra hende, lykkedes det både danskerne at få serven under kontrol, og Trine Noer Kjelstrup at få slået fingrene af hende et par gange i angrebet.

Der var rigtig mange gode aktioner i dagens kamp.
Nora Møllgaard var en energibombe på den modtagende libero-position, og Alina Hjorth Sode var også stabil i bagkæden i dag. Trine Noer Kjelstrup arbejdede godt imod de store blokader, og centerspillet kom også i gang.
Emilie Stenholt Krogh gjorde også en rigtig god figur på banen med flere gode aktioner.
Dagens spiller blev dog Nikoline Mogensen, der var blevet sin lårskade kvit og kunne bidrage med gode løsninger i angrebsspillet.

Nu gælder det Norge imorgen kl. 13.00 dansk tid.
Norge har spillet en flot turnering, og det bliver spændende at se, hvordan de to hold nu står imod hinanden.
Kampen vil blive streamet på nedenstående link.
http://www.canlitv.stream/idman-tv

Data fra kampen kan ses her.
http://cev.lu/Competition-Area/MatchPage.aspx?mID=30051&ID=977&CID=5801&PID=1527&type=LegList 

Del nyhed

LÆS OGSÅ