Danmark fint fra start i modvind

Danmark – Holland 0-3 (12-25,13-25,9-25) I den første kamp ved VM-kvalifikationen i Azerbajdjan var det danske hold oppe imod stjerneholdet fra Holland. Det var dog ingen hindring, og de danske damer spillede volleyball i strid modvind uden at flytte sig en tøddel. Modtagningen med libero Nora Møllgaard i centrum stod imod servepresset, og Eva Bang…

:


Danmark – Holland 0-3 (12-25,13-25,9-25)

I den første kamp ved VM-kvalifikationen i Azerbajdjan var det danske hold oppe imod stjerneholdet fra Holland.

Det var dog ingen hindring, og de danske damer spillede volleyball i strid modvind uden at flytte sig en tøddel.

Modtagningen med libero Nora Møllgaard i centrum stod imod servepresset, og Eva Bang fik med køligt overblik iscenesat Trine Kjelstrup til 11 angrebsvindere imod de store hollandske blokader.

Tilmed blev der stoppet et par bolde i blok og forsvar, der blev konverteret til modangreb.

I andet sæt spillede det danske hold bedst og var statistisk netto +2 point for sættet – en flot bedrift imod et hold som Holland.

I tredje sæt blev der plads til at alle kunne komme i gang med turneringen, og her var det Helena Elbæk der gik forrest med sit angrebsspil.

I det store hele en yderst godkendt start, hvor det danske spillere var ukuelige i deres præstation og vilje til at spille volleyball.

Nu hvor der er styr på hvad det er vi skal møde, så glæder vi os til endnu en udfordring imod Israel i morgen kl. 18.00 (dansk tid).

Dagens spiller blev Trine Kjelstrup.

KAMPROGRAM, VM-KVALIFIKATION, ASERBAJDSJAN 
31/05, 18:00: Danmark vs. Israel (livescore)
01/06, 15:30: Aserbajdsjan vs. Danmark (livescore)
02/06, 13:00: Danmark vs. Norge (livescore)
03/06, 18:00: Ukraine vs. Danmark (livescore) (LIVESTREAM)

– Alle kamptider er dansk tid.

Del nyhed

LÆS OGSÅ