Danmarks bedste U21-hold kæmper om DM-guldet i Ikast

Guld-, sølv- og bronzemedaljer skal fordeles mellem landets bedste U21-hold, når der fredag, lørdag og søndag afholdes danmarksmesterskaber i Ikast. Finalerne vises direkte på Volley TV. Knæbeskytterne skal på, snørebåndene strammes og fingrene skal evt. tapes ind, når landets bedste U21-spillere i morgen byder hinanden op til dans om danmarksmesterskabet. I samarbejde med Ikast KFUM…

| Foto: Eventmedia

:


Guld-, sølv- og bronzemedaljer skal fordeles mellem landets bedste U21-hold, når der fredag, lørdag og søndag afholdes danmarksmesterskaber i Ikast. Finalerne vises direkte på Volley TV.

Knæbeskytterne skal på, snørebåndene strammes og fingrene skal evt. tapes ind, når landets bedste U21-spillere i morgen byder hinanden op til dans om danmarksmesterskabet.

I samarbejde med Ikast KFUM er 10 pigehold og 7 drengehold klar til at kæmpe om medaljer og titlen som Danmarks bedste U21-hold i Ikast-Brande Arena.

Der bliver hård kamp om guldet hos pigerne, hvor de deltagende hold er Amager VK, Farum-Holte, Fortuna Odense, Gentofte Volley, Holstebro KFUM, Ikast KFUM, Skive FVK, Ungdomsvolley Sydvest, Team Køge og VK Vestsjælland.

Farum-Holte kommer med flere af de nykårede guldvindere fra Holte, mens også Amager, Køge, DHV-Fortuna og værterne Ikast KFUM har Volleyligaspillere med på holdkortet.

Hos drengene udgøres feltet af DHV-Marienlyst, Gentofte Volley, Hvidovre-Køge, Ikast KFUM, Kolding-Middelfart, Ungdomsvolley Sydvest og VK Vestsjælland.

De nykårede danmarksmestre fra Marienlyst har ligaspillere med til U21 på DHV-Marienlyst-holdet. Også Gentofte Volley, Hvidovre-Køge, Kolding-Middelfart og VK Vestsjælland her liga-profiler med til Ikast.

Jagten på DM-guld indledes fredag kl. 19:00 og afsluttes søndag med pigernes finale klokken 14:00 og drengenes finale klokken 16:00. Begge finaler vises direkte på Volley TV

Kampprogram og holdpræsentationer kan ses her.  

Resultaterne vil løbende blive opdateret på ikastvolley.dk

Del nyhed

LÆS OGSÅ