2. påskedag drog 3 pigehold og 2 drengehold fra Talentcenter Øst på den traditionsrige tur til Sverige for at spille mod udvalgte hold fra Skåne og Sydsvenska.
Årets turnering foregik i Engelholm, hvor der hele dagen blev afviklet en lang række gode kampe mellem de udvalgte svenske og sjællandske spillere.
Ældste årgang var 2001 for de danske hold, mens både de svenske drenge og piger var tilladt at stille med ældre spillere.
Da Talentcenter Øst samtidig havde valgt at se bort fra de spillere som i påsken havde deltaget på HU17- og DU16-landsholdet i EM-kvalifikationen, blev det ikke til så mange sejre for de danske hold. Det blev til gengæld til en masse værdifuld erfaring til en lang række af vores unge spillere.
Drengeturneringen blev vundet af Sydsvenska, mens Skåne tog den samlede sejr hos pigerne.
Tak til alle de dygtige spillere og trænere, som havde en god og udbytterig dag i Skåne. Vi glæder os allerede til at deltage igen til næste år.