HU17: Nederlag i EM-kval trods flot kamp

Danmark – Holland 1-3 (16-25, 25-22, 19-25, 13-25) Vi lægger endnu engang på i forhold til vores præstation mod Spanien og spiller 3 gode sæt mod et meget fysisk hollandsk mandskab, der tilmed havde fordel af, at de kunne scoute os i går mod Spanien. Selvom de har en klar game plan om at tage…

:


Danmark – Holland 1-3 (16-25, 25-22, 19-25, 13-25)

Vi lægger endnu engang på i forhold til vores præstation mod Spanien og spiller 3 gode sæt mod et meget fysisk hollandsk mandskab, der tilmed havde fordel af, at de kunne scoute os i går mod Spanien. Selvom de har en klar game plan om at tage Kalle ud af spillet, holder han og holdet fint igennem og arbejder stenhårdt i de forskellige rotationer. Med et stærkt servepres holder vi os hele tiden inde i kampen i de første tre sæt, men bliver hele tiden udfordret på vores fysiske formåen over for et blokadestærkt hold. Men det er forfriskende at se, hvordan drenge prøver at gøre de rigtige ting – slå højt i blokken, lobbe eller komme på kant af blokken, men har ikke helt fysikken til at få vundet disse bold endnu.

Cheftræner, Christian Hesselberg, udtaler efter kampen: ”Jeg synes, at vi spiller en rigtig god kamp. Vi snakkede om før kampen, at vi gerne ville fortsætte den positive udvikling, vi har været igennem. Og det synes jeg bestemt, at vi gør. Vi vidste på forhånd, hvad opskriften var – Vi skulle have gang i det høje servepres. Hvis vi kunne få presset hollænderne i modtagningen, kunne de ikke dominere så meget over midten, hvor de var ekstremt fysisk store. Vi formåede at presse modtagningen i størstedelen af kampen. Set over hele kampen, spiller vi samlet set 3 gode sæt.”

Startopstilling: Mikkel Hoff, Jacob Hübner, Frederik Fiskbæk, Bertram Rygaard-Rasmussen, Kalle Madsen, Alfred Pontoppidan og Emil Stenstrup

Indskiftere: Malthe Karhula, Nikola Carapic, Jonas Marcussen, Ludwig Lønstrup-Kliim

Bedste danske angriber er Kalle Madsen med 11 vundne angreb. Bertram Rygaard-Rasmussen vinder 7 angreb. Kalle Madsen er bedste server med 4 esser. Emil Stenstrup bliver bedste danske modtager med 37 % perfekte. 

Del nyhed

LÆS OGSÅ