Alt presset ligger på ubesejrede Gentofte inden første DM-finale mod Marienlyst

Onsdag krydser volleyballherrerne fra Marienlyst og Gentofte for første gang klinger i kampen danmarksmesterskabet. Gentofte er favoritter, men Marienlyst tror på overraskelsen og DM-guld. Volley TV viser begge finaler direkte. Der er lagt op til DM-revanche, når Marienlyst og Gentofte tørner sammen i DM-finalen den 12. og 23. april. Gentofte har været suveræne i denne…

| Foto: MortenO.com

:


Onsdag krydser volleyballherrerne fra Marienlyst og Gentofte for første gang klinger i kampen danmarksmesterskabet. Gentofte er favoritter, men Marienlyst tror på overraskelsen og DM-guld. Volley TV viser begge finaler direkte.

Der er lagt op til DM-revanche, når Marienlyst og Gentofte tørner sammen i DM-finalen den 12. og 23. april.

Gentofte har været suveræne i denne sæson, hvor de stadig er ubesejrede. Gentofte har desuden allerede vundet pokaltitlen, mens Marienlyst sluttede 2’er i grundspillet.

”Hvis man kigger på stillingen, så er vi ubesejrede og har kun tabt to sæt i denne sæson. Så på papiret er vi favoritter. Men det er noget helt andet, når man står i en DM-finale, som kun spilles over to kampe. Det hele bliver afgjort den 23. april, så det er dér, det gælder om at være god,” siger Gentofte-træner Peter Borglund og fortsætter:

”Jeg håber, at vi kan blive ved med at vinde. Men vi har de sværeste kampe tilbage. Vi har trænet hårdt for at være gode til sidst. Vi har forsøgt ikke at toppe i semifinalen, men i finalen,” siger han.

Cheftræner for Marienlyst Liam Sketcher tror dog på, at fynboerne kan byde sjællænderne op til dans:

”Efter min mening er holdene meget lige, når vi rammer vores topniveau. Begge hold har spillere, der individuelt kan vende en kamp til holdets fordel. Vi har overvundet en masse udfordringer i løbet af sæsonen. Men når vi kan stille med vores bedste hold på banen, er vi i stand til at være det bedste hold i Danmark,” siger Liam Sketcher.

”I semifinalerne så vi, at alle spillere på holdet virkelig kan gå ind og bidrage rigtig positivt. Jeg tror, vi er blevet bedre af at have spillet nogle udfordrende kampe for nyligt. Jeg regner ikke med noget som helst andet end to meget hårde kampe,” siger han.

Suveræn sæson øger presset på Gentofte
Gentofte og Marienlyst stod også over for hinanden i sidste års DM-finale, hvor Gentofte vandt guldet i Golden Set. Det er femte gang på seks år, at holdene møder hinanden i DM-finalen.

Gentofte har vundet danmarksmesterskabet de sidste to år og kan dermed få deres tredje titel på stribe, hvis de også vinder dette års DM-finale.

”Vi glæder os. Vi har haft oceaner af tid til at forberede os, så vi ser frem til at spille finalerne,” siger Peter Borglund.

“Gentofte har haft en meget succesfuld sæson indtil videre. Presset ligger på deres skuldre, idet de skal holde topformen i en meget lang periode, så tiden arbejder i vores favør,” siger Liam Sketcher.

Hvem bliver danske mestre?

”Jeg ville ønske, jeg kunne give dig svaret på det spørgsmål, men det er vel derfor, vi spiller kampene,” siger Liam Sketcher.

”Gentofte Volley bliver danske mestre,” siger Peter Borglund.

Den første DM-finale spilles den 12. april klokken 19:00 i Marienlystcentret (Se kampen på Volley TV her).
Den anden DM-finales spilles den 23. april klokken 16:00 i Kildeskovshallen (Se kampen på Volley TV her).

Vinder holdene en kamp hver, spiller de i forlængelse af sidste finale ét enkelt og altafgørende Golden Set til 25 point om at blive dansk mester. 

Del nyhed

LÆS OGSÅ