Fremtidens stjerner kæmper om DM-guldet for U18-hold

Danmarks bedste teenagere skal fordele guld-, sølv- og bronzemedaljer imellem sig, når Gentofte Sportspark i weekenden danner rammerne om DM for U18-hold. Volley TV viser semifinaler og finaler søndag. Det lugter lidt af Champions League, når Danmarks 20 bedste U18 hold i weekenden går på banen for at kæmpe om danmarksmesterskabet i Gentofte Sportspark. Tidligere…

:


Danmarks bedste teenagere skal fordele guld-, sølv- og bronzemedaljer imellem sig, når Gentofte Sportspark i weekenden danner rammerne om DM for U18-hold. Volley TV viser semifinaler og finaler søndag.

Det lugter lidt af Champions League, når Danmarks 20 bedste U18 hold i weekenden går på banen for at kæmpe om danmarksmesterskabet i Gentofte Sportspark.

Tidligere på sæsonen spillede Gentofte Volley nemlig Champions League i selvsamme omgivelser, hvor cremen af dansk ungdomsvolley den 8. og 9. april skal fordele DM-medaljerne imellem sig.

Familie, venner og volleyballinteresserede kan se frem til at se semifinaler og finaler søndag fra klokken 10:55 direkte på Volley TV.  

Hos pigerne skal medaljerne fordeles mellem Lyngby-Gladsaxe Volley, Gentofte Volley, Team Køge, Amager VK, DHV Odense, Ikast KFUM, Randers VK, Kolding VK, Vestegnens Volley (Wildcard) og Farum-Holte (Wildcard).

Hos drengene spiller VK Vestsjælland, Gentofte Volley, Farum-Holte, Hvidovre-Køge, Kolding/Middelfart, Ikast KFUM, DHV/Marienlyst, Ungdomsvolley Sydvest, Lyngby-Gladsaxe (Wildcard) og RS Rødovre-Ishøj (Wildcard) om guld, sølv og bronze.

Første serv om danmarksmesterskabet sendes af sted lørdag klokken 08:30. Søndag spilles de afgørende kampe, og Volley TV er med direkte, når det gælder semifinaler fra klokken 11:00 og finaler fra klokken 14:00.

Kampprogram og holdpræsentationer kan ses her.  

Resultaterne vil løbende blive opdateret på gentoftevolley.dk.

Se semifinaler og finaler direkte på Volley TV søndag fra klokken 10:55 her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ