Kongekroner, tøfler, øjenklapper, havehandsker, volley, øl og højt humør blev i fredags forenet i Kedelhallen på Frederiksberg, hvor Welcome U afholdte Thank God It’s Friday Volley.
De 3 timer med yndig volley gav de 45 TGIF Volley-deltagere sved på panden, flotte accessories at spille volley i, nye venskaber og en helt fantastisk fredag aften.
Thank God It’s Friday volley er et alternativt socialt arrangement, hvor der bliver spillet volleyball med forskellige udfordringer, som fx øjeklap, hjemmesko, arbejdshandsker og kongekrone – en kombination, der næppe er prøvet før.
“TGIF Volley er et af de sjoveste arrangementer, jeg har været med til at arrangere,” siger Mads Rosager, der er konsulent i Welcome U.
”Når holdene vandt en kamp, fik de flere og flere accessories på, som de skulle spille med. Det gjorde kampene meget jævnbyrdige hele vejen, og generelt var det bare super sjovt, når man pludselig stod med klap for øjet og havehandsker på,” siger han.
”Vi får vist volleyball frem på en helt ny måde, der er så markant anderledes end den oplevelse mange har stået med i folkeskolen eller gymnasiet. Kombineret med fuld blæs på musikken og kolde øl fra caféen, har vi virkelig ramt noget, der giver mening for de unge mennesker at deltage i,” siger Mads Rosager.
”Når holdene begynder at heppe på hinanden mellem kampene, er det et godt tegn på, at TGIF Volley rammer Welcome U-tanken, der i bund og grund er at skabe nye og stærke sociale bånd gennem volleyball,” siger han.
TGIF Volley var i Kedelhallen på Frederiksberg. Welcome U er støttet af Nordea-fonden.
Læs mere om Welcome U og kommende arrangementer på WelcomeU.dk.
Følg med på Welcome U facebooksiden her, hvor du også kan se mange flere billeder fra TGIF Volley.