Amager genvinder DM-bronze efter vild Golden Set-slutspurt

Amager havde ryggen mod muren, efter de havde tabt den første bronzekamp og var nede med 0-2 i sæt i kamp nummer to mod Køge. Men efter et vildt comeback kan Amager for 2. år i træk hænge bronzemedaljerne om halsen. Amager var på forhånd udpeget som favoritterne til at genvinde DM-bronzen i den direkte…

:


Amager havde ryggen mod muren, efter de havde tabt den første bronzekamp og var nede med 0-2 i sæt i kamp nummer to mod Køge. Men efter et vildt comeback kan Amager for 2. år i træk hænge bronzemedaljerne om halsen.

Amager var på forhånd udpeget som favoritterne til at genvinde DM-bronzen i den direkte duel mod Køge. Men Køge havde vundet den første bronzekamp 3-0 på hjemmebane og stod dermed med matchbold forud for den 2. og afgørende bronzekamp på Amager tirsdag aften.

Køgegenserne lagde da også bedst fra land og sikrede sig de to første sæt komfortabelt. Men det var et komplet forvandlet Amagermandskab, der kom ud til 3. sæt.

Ført an af en særdeles velspillende Sofia Purkhus og Thit Bak vandt Amager tre sæt i træk og dermed kampen i tiebreak 3-2 (17-25, 22-25, 25-12, 25-20, 15-9).

Dermed skulle Amager og Køge ud i ét altafgørende Golden Set for at bestemme, hvem der skulle gå hjem fra Sundbyhal 2 med bronzemedaljerne om halsen.

Amager kunne trække på rutinen fra sidste sæson, hvor de også var ude i Golden Set i bronzekampen, mens Køge stod i deres første medaljekamp og dermed også første Golden Set.

Holdene fightede stærkt og sættet balancerede langt hen mod slutningen. Men Amager havde det sidste overtag og kunne på deres 2. matchbold sikre sig Golden Set-sejren med 25-21 og dermed DM-bronze for 2. år i træk.

BRONZEKAMPENE, DAMER
Køge vs Amager: 3-0 (30-28, 25-22, 25-19)
Amager vs Køge: 3-2 (17-25, 22-25, 25-12, 25-20, 15-9) – Golden Set: 25-21

Del nyhed

LÆS OGSÅ