Fra guldkamp til overlevelseskamp – få hele overblikket her

De sidste slag skal til at slås i denne Volleyligasæson. Få helt styr på, hvem der spiller medaljekampe, hvem der snuppede 5. pladsen og hvad stillingen er i Kvalifikation til Volleyligaen. Hos damerne blev det i weekenden klart, at Holte og Brøndby møder hinanden i DM-finalen for sjette gang på syv år. Finalerne spilles i…

:


De sidste slag skal til at slås i denne Volleyligasæson. Få helt styr på, hvem der spiller medaljekampe, hvem der snuppede 5. pladsen og hvad stillingen er i Kvalifikation til Volleyligaen.

Hos damerne blev det i weekenden klart, at Holte og Brøndby møder hinanden i DM-finalen for sjette gang på syv år. Finalerne spilles i Brøndby den 11. april klokken 19:00 og i Holte den 22. april klokken 16:00.

Amager og Køge spiller om bronzemedaljerne. 1. slag i bronzekampen slås den 1. april klokken 16:00 i Køge, mens bronzemedaljerne endeligt bliver hængt om halsen den 4. april, når der er returopgør på Amager klokken 19:00.

I placeringskampen om 5. pladsen snuppede Elite Volley Aarhus 1. stik, mens Fortuna Odense udlignede i returkampen. Dermed skulle der et uhyre tæt Golden Set til at placere 5. pladsen, som havnede i Aarhus efter 26-24.

Spændingen fortsætter i Kvalifikation til Volleyligaen, hvor både Frederiksberg og Ikast KFUM har 3 sejre efter 4 kampe. Frederiksberg topper gruppespillet med 9 point. Vk Vestsjælland har 2 sejre og kan dermed stadig nå at kravle opad i tabellen til top 2, som sikrer deltagelse i landets bedste række i den kommende sæson.

Se kampprogrammet under VLD Kvalifikation her. 

Sidste brikker skal lægges hos herrerne
Hos herrerne er Gentofte er klar til deres 6. DM-finale i træk, efter de besejrede Hvidovre 3-0 i semifinaleserien. Hvem de regerende danske mestre skal møde i guldkampen er endnu ikke afgjort, da stillingen er 2-1 til Marienlyst mod Ishøj i deres semifinaleserie, som spilles bedst af fem kampe.

Den 4. semifinale spilles på torsdag den 30. marts klokken 18:30 i Ishøj. Volley TV viser den måske afgørende semifinale her.

Middelfart har snuppet 5. pladsen hos herrerne. Fynboerne tabte ellers den første placeringskamp hjemme mod ASV, men vandt returkampen på udebane og det efterfølgende altafgørende Golden Set med 25-21. ASV slutter dermed på 6. pladsen, efter aarhusianerne fik en 3. plads i grundspillet.

Lyngby-Gladsaxe topper gruppespillet i Kvalifikation til Volleyligaen med 3 sejre og 10 point. VK Vestsjælland er på 2. pladsen med 3 sejre og 8 point, mens Aalborg Volley har 2 sejre og 6 point. Det ser svært ud for Amager VK, der stadig er uden sejr.

Se kampprogrammet under VLH Kvalifikation her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ