Trolle udtager 23 mand stor bruttotrup til herrelandsholdet

Det danske herrelandshold i volleyball står over for en omfattende landsholdssæson med både VM-kvalifikation og som prikken over i’et: Final 4 i European League på hjemmebane. Landstræner Mikael Trolle har sat navne på sin bruttotrup. Herrelandsholdet begynder med en tryout, hvor potentielle landsholdskandidater skal forsøge at overbevise landstræneren om, at netop de skal med i…

| Foto: MortenO.com

:


Det danske herrelandshold i volleyball står over for en omfattende landsholdssæson med både VM-kvalifikation og som prikken over i’et: Final 4 i European League på hjemmebane. Landstræner Mikael Trolle har sat navne på sin bruttotrup.

Herrelandsholdet begynder med en tryout, hvor potentielle landsholdskandidater skal forsøge at overbevise landstræneren om, at netop de skal med i den endelige 14 mands trup.

Mikael Trolle har indkaldt 13 unge spillere til tryout den 24.-28. april.

”Vi har en række meget lovende og talentfulde spillere, som banker på til landsholdet. Tryout’en er en mulighed for at komme i betragtning til landsholdet. Samtidig kan vi se, hvordan vi kan arbejde med dem fremover, så de bliver endnu bedre,” siger Mikael Trolle.

Efter tryout’en reduceres bruttotruppen til 16-18 spillere, som træner i perioden primo maj til medio juli.

Trænerstaben udtager løbende de 14 spillere, som skal repræsentere Danmark ved de enkelte landskamparrangementer i 2017.

Første udfordring for de danske volleyherrer er VM-kvalifikationen i Kroatien til maj, hvor Danmark møder Hviderusland, Kroatien, Norge, Serbien og Schweiz.

Højdepunktet på landsholdssæsonen er dog European League, hvor Danmark er værter for Final 4 den 1. og 2. juli.

BRUTTOTRUP, HERRELANDSHOLDET

Hæver
Axel Jacobsen (San Lorenzo – ARG)
Sebastian Mikelsons (Gentofte Volley – DEN)
Mads Kyed Jensen (Gentofte Volley – DEN)

Libero
Frederik Mikelsons (Gentofte Volley – DEN)
Mathias Spendrup Petersen (Hvidovre VK – DEN)
Nikolaj Hjorth (Middelfart VK – DEN)

Centerspiller
Simon Øster Ellegaard Andersen (Middelfart VK – DEN)
Simon Gade (Gentofte Volley – DEN)
Aske Mørkeberg Sørensen (Gentofte Volley – DEN)
Frederik Bo Dahl (Gentofte Volley – DEN)
Nikolaj Hovmann (Hvidovre VK – DEN)
Jeppe Back Nielsen (Middelfart VK – DEN)
Rasmus Mikelsons (Gentofte Volley – DEN)
Nikolas Sebastian Dybkilde Bach (Hvidovre VK – DEN)

Højrekant
Peter Trolle Bonnesen (Gentofte Volley – DEN)
Steen Sørensen – tillige venstrekant (Axis Cuibertin – BEL)
Simon Boye Jørgensen (Hvidovre VK – DEN)

Venstrekant
Peter Jensen (Club Jeunesse Bauchrieh – LIB)
Simon Bitsch (BK Marienlyst – DEN)
Philip Özari (Gentofte Volley – DEN)
Mads Møllgaard (Lünenburg – GER)
Rasmus Breuning (Milano – ITA)
Anders Hartmann (Gentofte Volley – DEN)

Staben omkring herrelandsholdet
Head Coach: Mikael Trolle
Assistant Coach: Kristian Knudsen
Technical Assistant Coach: Peter Borglund
Scout: Francesco Oleni
Team Manager: Sven Brix
Ansvarlig Fysioterapeut: Endnu ikke bekræftet
Sportsmassør: Jakob Lindahl
Læge: Henrik Aagaard

Del nyhed

LÆS OGSÅ