DM 1/4-finale: Overraskelsernes kamp venter i Aarhus

Der er flere overraskelser i spil, når ASV møder Ishøj i deres 2. DM-kvartfinale i aften. Ishøj vandt første opgør og kan spille sig i DM-semifinalen med endnu en sejr. ASV sluttede på 3. pladsen i Volleyligaens grundspil og skulle dermed møde den på papiret letteste modstander – Ishøj, som sluttede på 6. pladsen. Men…

| Foto: Eventmedia

:


Der er flere overraskelser i spil, når ASV møder Ishøj i deres 2. DM-kvartfinale i aften. Ishøj vandt første opgør og kan spille sig i DM-semifinalen med endnu en sejr.

ASV sluttede på 3. pladsen i Volleyligaens grundspil og skulle dermed møde den på papiret letteste modstander – Ishøj, som sluttede på 6. pladsen.

Men sidste års bronzevindere gjorde papirspekulationer til skamme, og Ishøj vandt det 1. tætte kvartfinaleopgør med 3-1 (22-25, 25-21, 25-20, 25-25).

”Det var en overraskelse for mange, at ASV snuppede 3. pladsen i grundspillet. Samtidig var det en overraskelse, at Ishøj måtte have fat i sidste mandat for at komme med i slutspillet,” siger Volleyliga-kommentator Casper Ahlehoff Hansen.

”Ishøj var i Final 4 inden jul og vandt bronze sidste sæson. De har spillet under niveau i grundspillet, men jeg er sikker på, at de har gemt deres allerbedste til slutspillet, hvilket de også demonstrerede i det 1. kvartfinaleopgør ” siger han.

”Det er en kamp, som kan gå begge veje, og jeg vil nødig spå om, hvorvidt vi skal ud i en 3. kamp for at finde et hold til DM-semifinalen,” siger Casper Ahlehoff Hansen.

DM-kvartfinalen mellem ASV og Ishøj spilles i Århus Gl. Stadionhal torsdag klokken 18:30.

Del nyhed

LÆS OGSÅ