Stort internationalt stævne i siddende volleyball i weekenden

Grøndal MultiCenter lægger i weekenden 5.-6. november baner til et stort internationalt stævne i siddende volleyball, Copenhagen Sit Cup. Blandt de 12 deltagende hold er tre hold bestående af krigsveteraner fra Danmark, Tyskland og Holland. For 11. gang afholder Lavia København – der er Københavns største idrætsforening for mennesker med handicap – et internationalt stævne…

:


Grøndal MultiCenter lægger i weekenden 5.-6. november baner til et stort internationalt stævne i siddende volleyball, Copenhagen Sit Cup. Blandt de 12 deltagende hold er tre hold bestående af krigsveteraner fra Danmark, Tyskland og Holland.

For 11. gang afholder Lavia København – der er Københavns største idrætsforening for mennesker med handicap – et internationalt stævne i siddende volleyball. Weekenden byder på både volley på højt internationalt niveau og interessante historier af mere personlig art.

Siddende volleyball er et spil, som fungerer for såvel amputerede som for ikke- amputerede. Det har fungeret specielt godt veteraner med PTSD, og derfor er der til dette års Copenhagen Sit Cup inviteret tre hold bestående af krigsveteraner fra Danmark, Tyskland og Holland. De øvrige deltagende klubber kommer fra Tyskland, England, Holland, Tjekkiet og Danmark.

Turneringen er desuden i år lavet i samarbejde med Forsvaret og deres projekt for skadede soldater ved Peter Tolderlund.

Grunden blev lagt i forbindelse med Invictus Games i Orlando i marts, hvor træneren for Lavias hold, Lykke Christensen, blev bedt om at træne og coache Forsvarets hold i forbindelse med Invictus. Efterfølgende er samarbejdet mellem Forsvarets para-idrætsprojekt blevet udvidet.

Stævnet bliver åbnet lørdag den 5. november kl. 9.30 af Forsvarets para-idrætsprojekt og Parasport Danmark. De første kampe starter kl. 10.00.

Der spilles i to puljer, og finalen spilles søndag d. 6. november kl. 13.00.
Følg Sit Cup på Facebook her

Del nyhed

LÆS OGSÅ