Fuld gas på streamingen fra U18 DM

Zibra Sport streamer 20 kampe i løbet af lørdagen og søndagen, når der spilles U18 DM i Sønderborg. Guld-, sølv- og bronzemedaljer skal fordeles mellem Danmarks bedste U18 hold. Og har man ikke mulighed for at svinge forbi Humlehøj Hallerne i Sønderborg, hvor slagene skal slås, er der rig mulighed for at følge med på…

:


Zibra Sport streamer 20 kampe i løbet af lørdagen og søndagen, når der spilles U18 DM i Sønderborg.

Guld-, sølv- og bronzemedaljer skal fordeles mellem Danmarks bedste U18 hold. Og har man ikke mulighed for at svinge forbi Humlehøj Hallerne i Sønderborg, hvor slagene skal slås, er der rig mulighed for at følge med på skærmen.

I samarbejde med Sønderborg Kommune og Sønderborg Volleyballklub er det blevet muligt at opgradere på streamingen af U18 DM på Zibra Sport.

Lørdag den 7. maj streames seks kampe fra en bane, mens ikke færre end 14 kampe fra tre baner vises direkte på skærmen søndag den 8. maj.

Desuden opgraderes der yderligere med flere kameraer til finalerne. Se med direkte på Zibra Sport her.

Hos pigerne skal medaljerne fordeles mellem Team Køge, Gentofte Volley, VK Vestsjælland, Amager VK, Ikast KFUM, DHV Odense, Fortuna Odense, Lyngby-Gladsaxe og Sønderborg VK.

Hos drengene spiller Hvidovre-Køge, Gentofte Volley, Lyngby-Gladsaxe, Ikast KFUM, DHV Odense, Kolding-Middelfart, S-E Volley og BVC-Ungdomsvolley Sydvest om guld, sølv og bronze.

Første serv om danmarksmesterskabet sendes af sted lørdag klokken 08:30, og finalerne spilles søndag, hvor drengene er på klokken 14:00 og pigerne klokken 15:15.

Kampprogram og holdpræsentationer kan ses her.    

Resultaterne vil løbende blive opdateret på sovk.dk.

Del nyhed

LÆS OGSÅ