Danmarks bedste U21-hold kæmper om DM-guldet i Gentofte

Guld-, sølv- og bronzemedaljer skal fordeles mellem landets bedste U21-hold, når der fredag, lørdag og søndag afholdes danmarksmesterskaber i Gentofte. Både pige- og drengefinalen streames direkte på Zibra Sport. Mens det meste af Danmark i aften sætter tænderne i varme hveder, varmer landets bedste U21-hold op til kampen om Danmarksmesterskabet, som begynder i morgen. Og…

:


Guld-, sølv- og bronzemedaljer skal fordeles mellem landets bedste U21-hold, når der fredag, lørdag og søndag afholdes danmarksmesterskaber i Gentofte. Både pige- og drengefinalen streames direkte på Zibra Sport.

Mens det meste af Danmark i aften sætter tænderne i varme hveder, varmer landets bedste U21-hold op til kampen om Danmarksmesterskabet, som begynder i morgen.

Og mens traditionen fordrer, at bagerne ikke må arbejde fra solnedgang aftenen før Store Bededag og hele den følgende dag, kommer spillerne derimod på hårdt arbejde fra fredag formiddag.

I samarbejde med Gentofte Volley er 12 mandskaber, seks pigehold og seks drengehold, klar til at kæmpe om medaljer og titlen som Danmarks bedste U21-hold i Gentoftehallen.

Hos pigerne skal medaljerne fordeles mellem Ikast KFUM, BLH21, Team Køge, Fortuna Odense, VK Vestsjælland og Gentofte Volley.

Hos drengene spiller Lyngby-Gladsaxe, Ikast KFUM, Hvidovre-Køge, Gentofte Volley, VK Vestsjælland og Kolding-Middelfart om danmarksmesterskabet.

Jagten på DM-guld indledes fredag kl. 10:00 og afsluttes søndag med pigernes finale klokken 13:00 og drengenes finale klokken 15:00. Begge finaler streames direkte på Zibra Sport

Kampprogram og holdpræsentationer kan læses her. 

Resultaterne vil løbende blive opdateret på gentoftevolley.dk.

Del nyhed

LÆS OGSÅ