Mere end 12.000 så Volleyligaens playoffs

Playoff-kampene er blevet set af mere end 12.000, hvis man lægger tilskuere i hallen og seere foran skærmen sammen. Synligheden af dansk volleyball er i klar fremgang. De fire playoff-weekender i Brøndby, Holte, Gentofte og Middelfart, hvor de seks bedste hold fra grundspillet spillede om en plads i DM-finalerne, er indtil videre blevet set af…

:


Playoff-kampene er blevet set af mere end 12.000, hvis man lægger tilskuere i hallen og seere foran skærmen sammen.

Synligheden af dansk volleyball er i klar fremgang.

De fire playoff-weekender i Brøndby, Holte, Gentofte og Middelfart, hvor de seks bedste hold fra grundspillet spillede om en plads i DM-finalerne, er indtil videre blevet set af 12.317 mennesker.   

Godt 3.000 oplevede playoff-kampene på nærmeste hold i hallerne, mens små 9.000 har set med foran skærmen enten live eller on demand. Derfor stiger antallet af seere stadig.

”Det er et rigtig flot tal. Ved at streame samtlige kampe har vi firedoblet antallet af folk, som har fulgt playoffs,” siger Mikael Trolle, sportsdirektør i Dansk Volleyball Forbund.

”Havde der været 12.000 tilskuere i hallerne, ville det have været en kæmpe fremgang i dansk volley. Seerne skal betragtes som tilskuere i eksponeringen af volleyball. Synligheden af Volleyligaen er steget markant,” siger han.

”Formatet på playoffs har betydet meget for muligheden for at streame alle kampene og øge synligheden på ligaen og klubbernes eksponering. Et andet playoff-format med flere spredte kampe ville have vanskeliggjort muligheden for at streame i samme omfang,” siger Mikael Trolle.

I denne uge streames bronzekampene mellem Amager og Lyngbys damer tirsdag samt Hvidovre og Ishøjs herrer torsdag. Lørdag er der dobbelt op på DM-finale, når Holte møder Brøndbys damer og Gentofte møder Marienlysts herrer. Klik dig videre til Zibra Sport her.

Se videoen, hvor Digital Medieanalytikker Claus Bülow Christensen fra Zibra Digital Media Group og sportsdirektør for Dansk Volleyball Forbund Mikael Trolle debatterer streaming og sport.

Del nyhed

LÆS OGSÅ