Lørdag gik startfløjtet til en af årets allerstørste volleyballevents, Pokalfestivalen 2016 i Odense. Over 500 Kids-, teen- og beachvolleyspillere foldede talentet sig ud med humøret i højsædet.
Pokalfestivalen var vokset i antal deltagende hold, og humøret blandt spillere, trænere og arrangører var også højt under årets Pokalfestival.
”Det er fedt. Det kan vi godt mærke i et stykke tid efter. Der er e eftervirkning, hvor holdfølelsen og klubfølelsen er lidt større,” siger Thomas Lau, træner i Ikast Volley.
Pokalfestivalen blev afviklet i tre haller omkring Odense i et samarbejde mellem DHV Odense, Marienlyst, Fortuna Odense, Odense Beach Volley og Dansk Volleyball Forbund.