ISI Idrætsefterskole skal til Skole VM i Beograd

Danmark har to hold med, når den serbiske hovedstad Beograd til sommer er værter for Skole VM i volleyball. Det bliver ISI Efterskole Volley, der skal i ilden både på pige- og drengesiden. Det står klart, efter ISI-pigerne og drengene kæmpede om kvalifikation til skole VM i Serbien ved ISF Cup. Drengene var de første…

:


Danmark har to hold med, når den serbiske hovedstad Beograd til sommer er værter for Skole VM i volleyball.

Det bliver ISI Efterskole Volley, der skal i ilden både på pige- og drengesiden. Det står klart, efter ISI-pigerne og drengene kæmpede om kvalifikation til skole VM i Serbien ved ISF Cup.

Drengene var de første til at booke en billet til Beograd, da de i 1. kamp besejrede Djurslands Efterskole med 3-0 (25-10, 25-10, 25-10).

I anden kamp skulle drenge op mod værterne fra Sydvestjyllands Efterskole. Igen blev det til en sikker 3-0-sejr (25-14, 25-11, 25-12). Dermed kunne ISI-drengene juble over ISF Cup-triumfen og kvalifikationen til Skole VM til sommer.

ISI-pigerne lagde ligeledes stærkt ud på vejen mod VM. I første kamp vandt ISI med 2-0 (25-9, 25-9) over Djurslands Efterskole. Ligeså stærk var præstationen i 2. kamp mod Sydvestjyllands Efterskole, som også blev vundet med 2-0 (25-16, 25-6).

Der var dermed lagt op til en spændende finale om VM-billetter mellem ISI og Hjalleseskolen. ISI var stærkest og vandt det tætte opgør med 2-0 (25-21, 25-21).

Skole VM i Serbien begynder den 25. juni og slutter den 3. juli 2016.

Del nyhed

LÆS OGSÅ