De danske mestre fra Gentofte fik den bedst mulige start på deres europæiske eventyr, da de i går aftes besejrede Tromsø 3-0 på normændenes hjemmebane.
Tromsø – Gentofte 0-3 (17-25, 23-25, 18-25)
CEV Challenge Cup, Tromsø, Norge
De kom, så og sejrede. Gentoftes danske mestre leverede en bundsolid indsats mod Tromsø i 2. runde af CEV Challenge Cup og vandt 3-0 på udebane.
“Jeg blev overrasket over nordmændene,” siger cheftræner Peter Borglund i en pressemeddelelse fra Gentofte Volley.
“Havde vi ikke i 1. sæt spillet vores bedste sætoverhovedet i denne sæson, kunne det være gået helt anderledes. Tromsø var langt bedre og spillede anderledes, end jeg forventede. Så det var godt, at vores spillere i den grad slog til på dagen,” siger han.
Gentofte har dermed det bedst mulige udgangspunkt inden returkampen i Kildeskovshallen på tirsdag den 17. november.
Kampens topscorer blev Peter Trolle Bonnesen med 16 point, skarpt forfulgt af Mads Møllgaard med 13 point.
Kommer Gentofte ud af de to kampe mod Tromsø som samlet vinder, møder de i 1/16-finalen taberen af opgøret mellem tyrkiske Galatasaray Istanbul og rumænske Volei Municipal Zalau.
Der er lagt op til en aften i elitesportens og returkampenes tegn, når Gentofte og Tromsø mødes i Kildeskovshallen den 17. november.
Først skal Gentofte se om de kan besejre nordmændene. Kampen starter allerede klokken 18:30, så man kan nå at se fodboldlandsholdets returkamp mod Sverige i EM-kvalifikationen bagefter. Der bliver sat storskærm op i Kildeskovshallen til lejligheden.
Info og tilmelding på Facebook her.
“Jeg blev overrasket over nordmændene”, sagde Gentofte-træneren Peter Borglund umiddelbart efter kampen. “Havde vi ikke i første sæt spillet vores bedste sæt overhovedet i denne sæson, kunne det være gået helt anderledes. Tromsø var langt bedre og spillede anderleds, end jeg forventede. Så det var godt, at vores spillere i den grad slog til på dagen.”