DU17 taber 5-sætter mod stærkt og fysisk Engelsk hold
2-3 (21-25, 25-16, 19-25, 25-18, 14-16)
Vi spiller en under omstændighederne god kamp, kæmper i modvinden, både med os selv og de stærke engelske piger – kommer igen og igen, men må til sidst se os slået af vore egne fejl, der desværre falder helt på de for os forkerte tidspunkter.
England spillede simpel og effektiv volleyball – holdt bolden i banen og lod os om at lave point både på den ene og den anden side.
Pigerne gjorde alt de kunne, arbejdede hårdt og kommunikerede godt, fightede og stod sammen, men vi havde en af de dage, hvor tingene ikke ville falde ud til vor fordel, lige meget hvor meget der blev knoklet – boldsikkerheden var der bare ikke.
Nu skal vi op på hesten igen, og så venter Sverige kl 18.00 dansk tid.